Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
korset og halvmaanen gled over i den største af alle
verdenserobringer.
Men aarsagerne til den krig, som muligens danner et
vendepunkt i den store europæiske jord-erobring,
Boerkrigen, var utvilsomt endda mere sammensatte end ovenfor
fremstillet. England havde neppe alene skylden for denne
skjæbnesvangre krig. Jeg lægger mindre vegt paa, at
Boerne, dette heltemodige, om end kanske noget snævert
opdragne bonde-oligarki, ikke var ganske uden skyld. Jeg
lægger mindre vegt paa dette, al den stund Boerne faktisk
bad om voldgift, før krigen blev erklæret, og var villige til
at gjøre indrømmelser.
Hvad der derimod maa tillægges en ikke liden vegt, er
det ganske vist endnu temmelig dunkle forhold fra
Tysklands side. Naar man erindrer den tyske keisers telegram
til præsident Krüger (af 1ste januar 1896) og Englændernes
utvilsomme frygt for, at Tyskerne (som allerede havde
afskaaret forbindelsen mellem Sydafrika og britisk
Centralafrika gjennem sin østafrikanske koloni) vilde benytte sit
stamme-slegtskab med Boerne til at true Briternes stilling
i Sydafrika, eller endog „drive Englænderne ud i havet“;
og naar man fremdeles erindrer, at Boernes vældige
krigsforberedelse og dristige krigserklæring utvilsomt i nogen
grad skyldtes haab om støtte fra Tyskland, da er det
vanskeligt at verge sig mod den tanke, at en hovedaarsag
til, at Boerkrigen brød løs, var den store merkantile
kappestrid og antagonisme mellem England og Tyskland.
Skinsygen og kaprustningen mellem disse to store
nationer synes mere og mere at skulle blive den onde aand,
som truer den hvide races eller ialfald Vesteuropæernes
fremtid. Hvad striden mellem Athen og Sparta blev for
det gamle Hellas, kan antagonismen mellem Briter og
Tyskere blive for de vesteuropæiske folk, eller endog for
hele den hvide race.
Boerkrigen vilde neppe have været tænkelig (ialfald ikke
i de vældige dimensioner, som den antog) uden det latente
modsætningsforhold mellem England og Tyskland. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
