Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 14. Loven om kultur-organernes harmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
261
med den græske kystlands-kultur, som voksede op i et
land med sterk geografisk led-deling, i smaa og begrænsede
by-stater, hvor den politiske udvikling, under gjensidig til
lempning i forhold til det økonomiske liv, satte grænser
først for kongernes og siden for overklassernes magt.
Allerede de homeriske digte fremhæver det som gudernes
vilje, at hvert enkelt menneske skal have sin beskikkede
del eller lod (^oipa). Den, som begjærer, hvad der er ud
over hans lod (vjtép jaopov, ujrep j^oipav, ujiép afcav), og
som tilhører en andens livs-lod (som boleren og morderen
Aigisth, der forgreb sig paa en andens egtehustru og dræbte
hendes mand), et saadant menneske hjemfalder til gudernes
straf. Iliaden, som jo er et heltedigt om konger og fyr
ster, langt ældre end demokratiets grundlæggelse, begyn
der ikke desto mindre med en mægtig skildring af, hvor
ledes selve stor-kongen, Agamemnon, blev straffet for over
greb eller w hybris“. Endnu mere er tanken om den men
neskelige livs-lods begrænsning og om gudernes vrede
(nemesis) overfor dem, som vil spille overmennesker, ud
viklet i den atheniensiske tragedie og komedie og hos
historieskrivningens fader“, Herodot (som i det berømte
sted, VI, 10).
Gjennem hele den græske literatur drager sig som en
gylden traad forherligelsen af selv-begrænsning og
kampen mod overmod, overgreb (ftppiq) eller rov
moral.1 Intet viser bedre det ugræske ved Nietzsche’s
herre-moral“ og lovprisning af rovdyrene og af mennesker
som Cesare Borgia end den übestridelige kjendsgjerning,
at der er intet, de største græske digtere gjennem hele den
helleniske blomstringstid bekjæmper som netop denne men
neske-type: voldsmanden, som forgriber sig paa andres
del og lod. Det, som Nietzsche med et vildledende ord
kalder w herre-moral“, stod for Grækerne som tyrannisk
1 Om hybris“ som aarsag til Persernes nederlag taler Aischylos
i tragedien Persai“ (v. 821 ; jfr. v. 824). I Agamemnon“ (v. 450)
priser koret en misundelsesfri“ lykke, altsaa en begrænset, fri-borger-
lig lykke, modsat tyran-lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
