Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 14. Loven om kultur-organernes harmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
262
moral. Kvinde-forføreren Paris’s overgreb voldte det her
lige Troias undergang. Persernes kolossale nederlag var,
mente man, foraarsaget ved den persiske stor-konges over
mod og overgreb. Det var netop denne store tanke, som
gav græske digtere (som Aischylos) og historikere (som
Herodot) et sammenligningspunkt mellem den gamle sagn
historie og samtidens historie, og dannede grundlaget for
den første historiske filosofi og for en begyndende samfunds
videnskab. Man kan sige, at selv-begrænsningens ideal
giver hele den helleniske kultur, i dens blomstring, et vid
underligt fælles stil-præg, som har stemplet alle kultur
organer, i større eller mindre grad.
Lad os dvæle et øieblik ved den græske kulturs eien
dommelighed. I et enkelt ord kan undertiden et folks
kultur ligge fortættet, som ældgammel solkraft i en lysende
diamant. Intet ord er mere betegnende for den gamle
græske kultur — i mange stykker den merkeligste, jorden
har frembragt — end ordet engkrateia, som betyder „indre
kraft“ eller rettere kratfuldhed“. Men dette ord bruges
paa græsk om selvbeherskelse eller herredømme over
drifterne (selvbeherskelse overfor vin og Afrodites ny
delser.) Dette var altsaa, hvad grækerne forstod ved
wkraftfuldhed“. Vil man forstaa et folks kultur, skal man
lægge merke til dets ideal af kraft. Thi kraft vil altid staa
som moralens centrum og kjerne. De store orientalske
erobringsrigers kraft-ideal var den grænseløse udvidelse i
retning af det kolossale, det svimlende, det overmenneske
lige og uhyrlige. Grækernes var indre ligevegt og selv
herredømme.
Man kan uden overdrivelse sige, at Grækerne seirede
over Orientalerne ved et høiere kraft-ideal. Thi den stor
artede gymnastiske opøvelse, som gav Grækerne en mage
løs udholdenhed i at kjæmpe en hel dag med tunge vaa
ben i tung rustning, hang paa det nøieste sammen med selv
herredømmets ideal. Grækerne satte, hvad jeg vil kalde
windkraft“ (engkrateia), høiere end ydre voldsomhed og
vælde. Det er udtrykt i den græske kulturs grundlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>