[Read further instructions below this scanned image.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landets, skolens og min egen personlige utvikling. Veien kan i korthet
karakteriseres saaledes:
Læsestykkets indliold er i en læsebok for folkeskolen av don
aller-største betydning; æstetiske og formale hensyn kan ikke være eneraadende;
det etiske og det opdragende i ordets videste betydning melder sig med
samme ret,
Jlen læsestykke maa det fremfor alt være. Uten 1 æ s e stykkets
dramatiske og episke liv blir emnet ufrugtbart, det være nu saa
pri.s-værdig det være vil, moralsk og intellektuelt set.
Barnets utviklingslinje maa være høieste instans; skridt for skridt
maa denne linje folges, selv om den krydser andre utviklingslinjer som
ogsaa har sin store betydning, den historiske og den literaturhistoriske
f. eks. Derfor vil der i den nye utgave bli mindre literaturhistorie,
mindre kronologisk rækkefølge, mere literatur.
Det har været min opgave i læsebokens hoiere trin at shta til lyd
for norsk digtning. Jeg har fortalt om norske digtere — det tror jeg
at kunne sige — enklere og enfoldigere end det er gjort for.
Men jeg indskrrenker gjerne det literaturhistoriske stof. forat
digte-ren selv kan komme mere til orde. Jeg gjør det fordi jeg erkjender at
tesestoffet derved blir rikere og bedre.
Det episke element vil komme til endnti større ret end i første
utgave av min læsebok. Her stemmer den praktiske erfaring saa ganske
med min egen — det vil fremgaa av hvad jeg gjentagendc offentlig har
uttalt: at nemlig fortrcllingen er den egentlige bærende kraft for al
meddelelse til barn.
Og ikke mindst til norske barn. Der er ingen tvil om at vort foik
har en utpræget episk evne, og at det norske barn derfor lettest forstaar
hvad der kommer i episk form. Kauseri og ræsonnement synes at ligge
det fjernt, den doeerende forklaring at stanse læsestykkets fart.
Jeg fastholder at kundskap i læsestykkets form er uimdværlig i eu
læsebok for folkeskolen; men jeg mener, trods den livlige strid om
dette punkt under diskussionen, at landsskole og bvskole ikke godt kan
gaa sammen her.
Jeg utgir derfor en særutgave for byene; ikke saa meget fordi
landsharnets og bybarnets «interesse-sfærer» er forskjellige — ti 1
leseboken ska! jo ikke bare holde sig til barnets interesse-sfære som den
foreligger, men ogsaa skape en ny, ikke bare dvæle ved det nærliggende,
men ogsaa bringe det fjerne nær — med andre ord: hmdsbarnet skal
høre om byen, og bybarnet skal hore om bygde» ; — det er de
forskjellige hensyn til det faglige som skiller.
Aldeles at undvære det faglige kan en læsebok for den norske
folkeskole i en overskuelig fremtid ikke.
Læreboken — fag-læreboken — hvor stoffet stykkevis skal tilegnes,
er ofte en trang og tornefuld vei, hvor hver dag og hver time kan ha
sin plage. Læseboken maa gi, jeg vil ikke sige oversigter, men festlige
utsyn, hvor al ting kommer i relief og kunstnerisk belysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
