Full resolution (JPEG)
[Read further instructions below
this scanned image.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det arbeidende og kjæmpende menneske jeg her fremfor alt har søkt at
skildre. Fordi jeg paa mig selv har folt den ildnende virkning eksemplet,
karakteren, personligheten gir, derfor er det mit ønske, om jeg kan, at
øke min læseboka galleri med billeder av mænd og kyindcr, heie og
lave, fremmede og hjemlige, berømte og uberømte, som ved sit liv præker
arbeidets velsignelse, uthoklenhetens seier.
*
Om den nye utgaves første de! skal jeg til slut sige et par ord. Jeg
har ikke kunnet imøtekomme de ønsker som fra enkelte bold er uttalt,
og som forøvrig strider mot hverandre; nogen har ment at de første
stykker i læsebokens første del var for lette, andre at de var for
vanskelige. Jeg har imidlertid ikke fundet grund til at shjife hverken det
folkelige bavnevers eller det barnslige dyre-eventyr. Den lekende form i
disse første stykker passer, mener jeg fremdeles, godt for dette
alders-trin. Naar det fra den anden side har været indvendt at der er et hul
imellem abc’en og min læsebok, saa kan jeg kun henvise til den abc
som nærmest er utarbeidet med min læsebok for øie, Holst og Rogstad’s;
imellem denne abc og læsebokeu er der intet hul.
Min pædagogiske samvittighet forbyder mig fremdeles at bekjende
som synd at jeg har ændret vanskelige og uforstaaelige uttryk i de vers
jeg bar optat. Det er efter min mening kun at laste naar ændringen
ikke er forciat med neusom haand. Ved revisionen har jeg fundet, at
jeg bar et og andet at bebreide mig i saa henseende, og saa har jeg
utelatt digtet. Men ved prmcippet staar jeg fast. Det har ofte været
fulgt i vor literatur, naar en forfatter utgav poesi med et særlig
pæda-gogisk formaal for øie — enten det saa var folket, menigheten eller
skolen hau henvendte sig til. Welhaven fulgte dette princip, da han
vilde faa det norske folk til at læsc Claus Frimann; Landstad fulgte
det, da han vilde at dette samme folk skulde forstaa sine salmer;
i den seneste tid har Elling Holst fulgt det, da han utgav Wergelauds
«Vinterblommer».
Og en læsebok skulde ikke følge det, som henvender sig til
folkeskolens barn paa det første alderstrin? Selv den danske digter, selv
Ingemann skulde den ikke faa lov at ændre? Her er, mener jeg, end
mere etterat sprogtonen ved den nye retskrivning er blit saa utpræget
norsk, intet andet valg end at ændre eller forkaste. Det sidste er
aaben-bnrt uheldig likeoverfor en digter som Ingemann, en av de meget faa
religiøse digtcre som virkelig er barnslig i sin form.
Dyre-eventyret var rikt repræsentert allerede i første utgave, det
egentlige folke-eventyr kun sparsomt. Jeg pekte paa det og slog dets
betydning fast, og i en utforlig artikel fortalte Mollke Moe om
eventyrene paa vandring. Men selve iitvalgct var sparsomt. Jeg bar i den
nye utgave øket det, ikke bare fordi (let er mønsterformen for norsk
fortællekunst, men ogsaa av andre, pædagogiske grnnde. Jeg slutter mig
til hvad Moltke Moe uttaler i sin artikel om eventyret i tForreldre og
Børn» : «Heller ikke for det egentlige, fantastiske eventyr,» siger profes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 5 13:53:59 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/lffrolfsen/1/0006.html
