Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Alvor og skjemt - 45. Um morgon tidleg. Av Ingvar Bøhn. Efter Grundtvig - 46. Piken med fyrstikkerne. Av H. C. Andersen. Med bill. efter Hans Tegner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Jesu n anm et den natti lang
som borni smaa ut-i mor sitt fang.
Um morgon tidleg gjeng sol i lider,
og mann og kvinna til arbeid skrider;
som fuglen sviv yver skog og eng,
so morgon-songen av lijarta gjeng.
Um morgon tidleg av gull det skin’e,
og gleda lyser i hugen inne.
Og sæl er dagen, um taaror renn,
naar til Guds æva du livde den.
So gange kvar til sitt eige yrke
°g byggje med paa Guds hus og kyrkje;
so f ær me heppa og hugen til
aa gjera gagnet som Gud det vil.
46. Piken med fyrftikkerne.
Det var saa gruelig koldt; det snedde, og det begyndte at bli
mørk aften; det var ogsaa den sidste aften i aaret, nytaarsaften
J denne kulde og i dette mørke gik en liten fattig pike paa gaten
med bart hode og nøkne fotterz ja, hun hadde jo rigtignok hat
tosler paa da hun gik hjemmefra; men hvad kunde det hjælpe?
Det var meget store tøflerz hendes mor hadde sidst brukt dem,
saa store var de, og dem mistet den lille da hun skyndte sig over
gatenz to vogner f6r saa fort forbi. Den ene tøsfel var ikke
til at finde, og den andre løp en gut bort med; han sa at den
kunde han bruke til vugge naar han selv fik barn.
Der gik nu den lille pike paa de nøkne smaa føtter, som
var røde og blaa av kulde. J et gammelt sorklæ holdt hun en
mængde fyrstikker, og en bundt gik hun med i haanden Ingen
hadde hele dagen kjøpt av hende; ingen hadde git hende en eneste
gre; sulten og forfrossen gik hun og saa saa forkuet ut, den lille
stakkar. Sneflokerne faldt i hendes lange, gule haar, som krøllet
sig saa pent om nakkenz men den stas tænkte hun rigtignok ikke
paa. Ut fra alle vinduer skinte lysene, og saa lugtet det saa
deilig av gaasestekz det var jo nytaarsaften; ja det tænkte hun paa.
Sviv: svæver, flagrer. — Heppa: hold. — Snefloke: snesfnug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
