Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Natur og folkeliv - 10. Hjelpelaus. Av Per Sivle - 11. Traverbanen. Av J. S. Welhaven. Med tegning av Elisabeth Sinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eldingen treiv eg ein lurk og dreiv til fuglen so Lan for
trillande ned etter bratta. So treiv eg byrsa og la ned etter
i tanande sprang, som eg liadde den vonde sjølv i hælarne
etter meg. — Men trudde eg aa lia tynt dei tvo augo, tok
eg feil. Det varde lenge at dei takcm-til kom svivande og
skræmde meg, anten eg so var vaken eller sovande.
Og det veit eg, at inkje eit einaste skotet men- skaut
eg med den byrsa. Per SivU
II. Traverbanen.
Kaare fra Nes stod høit i ry
baade for klokt og kjæmpekræfter.
Hvor han drog hon i bygd og by,
kunde det spørges længe efter.
Kaares hest var hans bedste eie,
let under sadel og sterk for læs.
«Denne Blakk,» sa Kaare fra Nes,
«løper nok helst fra folk paa veiel»
Gamle Harald paa Berg i Flaa
hørte saa nodig Blakkens rygte;
ti hans ganger, den abildgraa,
Grane kaldet, sin like søkte.
Nu den var, som sin eier, ældet, —
viste dog end sin traver-hu,
sprang for slæden, og trak endnu
mønsterplogen i prestegjeldet.
Haralds plog, som var kunstig støpt
kostet sin herre svære peuge;
Kaare fra Nes, da den blev kjøpt,
hadde nok overbudt ham længe.
Plogen laa under svalegangen,
og naar Harald blot saa derhen,
husket han hvad han gav for den,
holdt det lonlige nag ham fangen.
Sadel; sal (sale). — Læs, norsk
Harald sat som en jarl paa Berg.
Rik var gaarden og sommerfager,
mork av graner paa hei og bjergt
lys der-under av eng og aker.
«Hor,» sa Harald, «skal ei staa skifte;
Anne, min datter, arver dot alt.»
Derfor var det. jo og hun gjaldt
vidt omkring som det bedste gifte.
Traf du Anne, da slog du let
alt hendes gods og grund i glemme;
bedre arv av en gammel æt
bar hun i aasyn, vekst og stemme.
Alle tanker som adler kvinden,
gav hende gunstige norner ind;
derfor fik linn saa sundt et sind,
lyst som blodet i rosenkinden.
Hadde hun end ku’n liten ro, —
idelig søkt av frierfærden, —
én hun kjendte soin, gjæv og tro,
var hende kjær for alt i verden.
Anne valgte blandt ungersvende
Kaare fra Nes til fnldtro ven, —
og saa satte han trygt igjen
hele sit livsens haab til hende,
lass. — Veie: veier. — Abild: epletræ,
apal. — Hu, norsk: hug. — Bjerg, norsk: ijerg. — Norner (læs naarticr, med
kort aa) kaldte vore forfædrc dc gudinder som skulde rnade for skjæbnei:.
Kindjn, ri. s. s, kindet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
