Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Natur og folkeliv - 11. Traverbanen. Av J. S. Welhaven. Med tegning av Elisabeth Sinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gubben paa Berg blev vrang og tver
hver gang han hørte Kaare nævne.
Derfor just med sin hjertenskjær
hadde hans datter lønlig stevne;
altid skjermet av tugt og ære
stod deres møte ved dag og kveld, —
og saa kunde de tvende vel
sorgen tvinge og haabet nære.
Julen, den glade høitid, kom;
sneen laa dyp paa vei og tue.
Mangen en hal som nys var tom,
blev nn en gjestmild gildestue.
Rikt, efter gammel skik i Norden,
Haralds arne var smykt og tændt.
Nu som bedst, paa den høie skrent,
brammet hans gaard ved
Krødren-fjorden.
Og blandt gjester i gubbens hal,
samlede tæt i flok og række,
stod han selv som en tømmertall
over de lave graners hække, -—
stor av vekst og av !j’kkens gaver,
herre til al den mark og skog,
eier av bygdens bedste plog
og av den vidtberømte traver.
Det var kveld den anden dag jul,
Snæver og kvalm blev gildestuen;
ei var sparet paa ol og sul, —
mægtig flammede arnelueu.
Utenfor, paa de øde stier,
skinnede maanen festlig smukt;
glimrende hvit laa Krødrens bugt
under de steile birkelier.
Skjerme: verne. — Arne: aare
Harald sagde: «Det er en gru
støt at sitte i arnevraaen.
Bedre var det om godtfolk nu
prøvde et trav med mig og Graaen.
Nu er det just en tid for Grane, —
Krødren ligger saa tryg og glat,
over til Nes gaar løpet ratt, —
der er den bedste traverbane.»
Men blandt gjestenes gangerfiok
fandtes ei dyr av traverblodet.
Rike Harald visste det nok;
derfor hos gubben vokste modet.
Og lian ropte: «I lovlig ordeu
sætter jeg op en pris av mit.
Den som vinder, tør tage frit
hvad han kan bære selv av gaarden.»
Men det lød jo som skjemtens ord;
her var paa kapløp ei at tænke.
Lystig dog over islagt fjord
syntes en fart fra hallens bænke,
Harald skulde i spidseu fare
over til Nes og hjem igjen, —
Harald, kaksen blandt bygdens
rnænd,
fulgt av sin glade gjesteskare.
Men da nu fra den høie vang
gangerne nedad kleveu fortes,
lød der fra Krødren bjeldeklang, —
fot-slaget av en traver hørtes.
Og nu kjendte de svepeknaldet, —
jo, det var, efter alles dom,
netop Kaare fra Nes som kom
hit med Blakken, som hau var kaldet.
grue. — Skrent eller brink (dansk):
brat heltling; norsk: hakke, brekke. — Tall: toll, fnrntræ. — Hæk betyder
egentlig ot levende gjærde; hække: hækker. — Flammede, skinnede: flammet, skinte.
— Steil: brat. — Birk, norsk: bjerk. — Vrua: ro eller *kraa>, krok. —
Ganger: hest.
Rosten: LuAQbuk for folkeskolen. III. •Rikftmaalsutjfnve*. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
