Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Natur og folkeliv - 11. Traverbanen. Av J. S. Welhaven. Med tegning av Elisabeth Sinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tænk dig saa hvilken lek og lyst
gjestene fik med ett paa isen.
Alle ropte med samme røst:
«Harald, se nu først gjælder prisen I »
Harald saa nok at her var fare,
og han skjulte til nød sin frygt, —
vilde dog helst med snedig klokt
lægge for Kaaros fot en snare.
Og han sagde: «La Kaare gaa
fluks ti! min gaard og prisen tage;
vinder da nu min abildgraa,
bringer jeg byttet selv tilbake.» —
Harald tænktc: Han er forvoven,
og han henter jo vist min plov;
kleven er slem for slikt et rov,
og der styrter han nok for ploven.
Kaare ham tok paa ordet flink,
ilte til Haralds gaard med glæde.
Harald, under den mørke brink,
sat imens i sin traverslæde.
Midt i gangernes flok ved stranden
stod pia sprang de væligc to,
hakkede is med skarpe sko, —
og man saa dc forstod hinanden.
Kaare var snart med sikker fot
kommen til gaards ad klippetrinet.
Oppe paa tunet Anne stod,
fager og lys i maaneskinnet.
Studsende glæde grep de tvende,
hurtig veksledes blik og ord;
Kaare fra Nes var sterk og stor,
og paa sin arm han løftet hende.
Su ed i": slu, listig. — Fluks: a
• vaagsam»; en vaagehals. — Plov, da:
— Viulig: sprii-k og kipen. — St «ds
Medens han bar sin brud avsted,
hørtes fra isen gny dg latter.
Klippernes skygge, dyp og bred,
skjulte dog ham og Haralds datter.
Og saa var han med ett i laget,
satte i slæden fluks sin skat, —
stod paa meien, grep tommen fat,
varslet sin Blakk med svepeslaget.
Gamle Harald for heftig op,
fandt nu tilgagns sin jul besværlig.
Medenshanskrek forgjæves: «Stop!»
vrinskede Grane kampbegjærlig.
Bjelderne raslet, og laget stoiet,
gangerne for avsted paa stand, —
med ett ryk, som i samme spand,
trak de tvende i sæletoset.
Og saa gik det i uhørt fart;
bakut laa alle Haralds gjester,
men det kjendtes i løpet snart
hvem dor i denne færd blev mester.
Hvinende iloi paa Kradren-sletten
snoen fra nord om Annes kind.
Blakken, som selv var rap som vind.
bragte sit herskap forst paa pletten.
Da saa gjestenes flok kom til,
blev for den gamle leken værre.
Og der holdtes et efterspil,
endnu før nat hos Granes herre.
Ei han kunde, i al den gammen,
skille med magt de tvende ad,
allermindst da med stevets kvad
laget i hallen sang dem sammen.
siks, med én gang. — Forvoven: dristig,
isk for: plog. — R r i ul;: brekke, bakke
;nde: undrendo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
