Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fra fremmede land - 19. Holland. For læseboken av Jonas Dahl. Med to billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II. Fra fremmede land.
19. Holland.
Nu skal vi reise til Holland. Og rarere land
skulde-du aldrig La set. Alting er anderledes end hos os, ja
næsten motsat. Bare du kommer seilende eller dampende
mot Holland, merker du motsætningen. Norges fjeld har
du set milevis tilsjos, men Holland ser du næsten ikke før
du render næsen mot land. For landets eier ikke fjeld, ja
ikke bakker engang — iiatt som en pandekake. Ut mot
sjøen løper rigtignok en krans av volder rundt hele landet,
dels kunstige ogr dels naturlige; men de er ikke stort høiere
O O D ’
end hvad som trænges for at holde vandet ute. For landet
indenfor ligger lavere end havet. De kunstige volder
kaldes diker; de som sjøen selv har kastet op, kaldes dyner.
Heldigvis er der sat op sjømerker og fyrtaarn, fire ganger
saa høie som voldene, og ved deres lijælp kan en da linde
ind fra det urolige hav. Men faar du endnu en sjøsprøit
ind paa dækket, saa er den graa-grumset, som sjøen utenfor,
og lægger efter sig en hel del sand, saa du ser at nu er
du ikke længer hos dem som bor paa ldippen.
Yil du saa ind i landet, maa du banke paa porten;,
det er ikke som hos os, hvor det ikke er laas i nogen havn.
Ikke en krabbe kommer ind efter egen lyst og vilje. Og
du-maa banke baade længe og haardt, med guldpenger mellen*
knokerne, før slusemesteren linder for godt at lukke dig
ind i Holland, — eller ned i det. For gatedør s-trappen
gaar altsaa nedad til dette land, som ligger under havet.
Og dørvogteren maa vel betænke flo og fjære, hvis han ikke
vil ta sig og sine vand over hodet.
Er vi nu vel inde, saa tænker jeg vi forst stiger nogen
Diker kaldes store jordvolder som er bygget lungs kysten eller
elvene for at verge mot oversvømmelse; dy ne ru e er sandbanker ophopet
av sjøen eller vinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
