Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. De unævntes saga - 59. Flaget. For læseboken av Jacob Hilditch. Med tegning av Th. Holmboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mannevarer der nede paa havnen. Jeg vil ikke sige at
gamle Nornen var den fineste og nyeste av dem alle
sammen, og vi guttene var nu ikke netop de flotteste av alle
orlogsgastene som laa der heller; men nok av det, vi var
der da, og vi var gode nok for os sjelve. Saa var det en
dag at chefen kom ombord og sa det, at nu skulde det
være regatta — stor kaproning, skjønner De, mellem
spanierne og franskmændene og italienerne og
engelskmæn-dene — ja mellem alle sjøguttene der nede, skjønner De. Og
om nordmændene skulde være med, det fik nu komme an
paa vors det, sa chefen. Han kunde jo ikke kommandere
os til det, sa lian; men tolv mand skulde defc være, det var
det akkordert om. Ja, vi stod der og saa paa hverandre
og puffet hverandre i ryggen; for først er det nu likesom
ingen har lyst, og siden saa vil de alle, men det tar sin tid.
«NaaV» sa chefen, han vilde jussoin ha ende paa det. Ja,
saa ruslet vi frem da, ser Do, en efter en, og snart, blev
det tolv, og siden blev det flere. Men saa sa chefen at
tolv var det akkordert om, og tolv skulde det være.
Saa kom da søndagen, — for det var en søndag. Aa
ja, vi gik i den storste giggen, og den gamle
tømmer-manden var med, og han skulde ta roret, for han hadde
likesom været ute før, han, ser De. Vi andre, javist hadde
vi rodd, det vil jeg ikke negto, alle tolv, liver for vors;
men naar den ene ror paa Horten, den andre i
Tønsberg, og den tredje i Sandefjord, og nogen ved Slæpa -—
ja, og saa var det Severin, han var rigtignok fra
Trond-hjem, — saa kommer en ikke til at ro i band sammen,
mener jeg. Men alle de andre, de hadde ligget og sølt og
rodd og øvd sig i over fjorten dage for at træne sig, som
de kalder det. Jeg skal bekjende, at da vi sat i den tunge
giggen og lettet paa de svære askeaarerne, saa hadde vi
M a 11 ne vr er det engelske man of war (mænovåår):
krig.s-mand, krigsskib. — Orlogsgaster: sjokrigsfolk, — V o r s, østlandsk
for: os. — Juasom: just som. — Gig (att. jigg): en lang, smal baat. —
Slæpa, strækningen fra Slæpcnden og utover mot Asker, vel en mil fra
Kristiania, — 1 band sammen, i samband, i ett; ber: i takt. —
Træne: ove sig op til idriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
