Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. De unævntes saga - 61. Fiskere paa drivisen. Av Peder Plade - 62. Ho mor fær Lofot-folket sitt heim. Av John Klæbo. Med tegning av Otto Sinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Guds ord i vor levetidl Vi ser den visse død for vore øine;
her maa vi bli, det kan ikke andet være.« Og saa begyndte de
at synge denne sang som vi nu synger før prækenen: ,,Nu beder
vi den Helligaand.« Det var av hjertet de sang. Da den var
ute, da sang de den sang over sin egen død som vi synger over
lik naar vi jorder det: »Med glæde og fred far’ jeg nu hen.«
Det var vel liten glæde for kjøt og blod; men den glæde var i
deres hjerte, at de flittig hadde hørt Guds ord i sin velmagtz
derfor kunde de nu sætte tro til det og trøste sig med det, og
visstevel at deres sjæl ikke skulde fordømmes, om end deres
legeme skulde ligge og kastes og synke i sjøvandet til dommedag;
derfor var de saa frimodige og faldt ned paa isen paa sine knæ,
saa vandet stod dem til armhulerne, og bad Gud at han vilde ta
dem bort i god tid, og sa til hverandre: »Kjære brødre og gode
naboerl hvis Gud vil spare nogen, saa J kommer hjem fra denne
·havsnød, sig da vore hustruer og barn godnat, og se dem til
gode for Guds skyld; vi faar ikke komme mere hjem til dem her
i denne verden.« Saa sa de hverandre godnat, og faldt saa fra
hverandre paa is-stykkerne og sank hen i Guds vold og paa Guds
naade
· Mine kjære vennerl De gik ut om morgenen i sit rette
embede og sin lovlige næring og gjerning, og agtet sig hjem igjen
om aftenen til sine hustruer og barn med Guds gaver, til gavn
og glæde for mig og andre ·bysbarn, Kjøbenhavns borgerez de
pleide jo at sælge os paa torvet hvad Gud undte dem. Men de
maatte bli der ute og dø, de gode martyrer for Gud, i sin lov-
lige gjerning og næring, som de var kaldet til. Vor herre Jesus
give dem og alle kristne en glædelig opstandelse paa dommedag! Amen.
68. Ho mor fær LofoMolket sitt heim.
Velkomen heim no sonen min!
Aa nei, kor bart du er!
Det harde vér og nordanvind
hev teke paa den vesle kinn.
Du vintrena merke ber.
Se til gode: hjælpe og ta sig av. ——— Sit rette embede, heri
den gamle betydning: kald, gjerning. — Mar«tyr, egentlig: en som lider
døden for sin tro. — Bart: veirbitt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
