Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fædrelandshistoriske digte - 79. Sverre og birkebeinerne. For læseboken av Bendix J. Ebbell - 80. Breivats-herren. Av utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birkebeins-navnet
var engang til spot.
Sverre fik ordet
gjort landskjendt og godt.
Saa siger saga:
hvor mænd er til stevne,
ikke et stoltere
navn kan du nævne.
Saa skal det være,
og slik skal det gaa:
viljen er magten,
og viljen skat raa —
viljen, som øves
og vokser i kræfter
slik at det spores
aarhundreder efter.
For læsebokeu av Beiidix J■ Rbbcll.
80. Breivats-herren.
(Sagnet om Breivats-herren, iden sidste hedning i Telemarken», iindea
i Landstads bok om hjartrtolene.)
I Telemarken, i Hjartdals hei,
der visste de ingen værre —
værre voldsmand i grænd og paa vei
end den byrge Breivats-herre.
«Kom du!»
sa Breivats-herren.
<Ja vel skal jeg komme, > sa hr. Peder.
De fristet at lære ham Kristi tro,
de klerker som kom til dalen;
Breivats-herren, han dræpte to,
det var hans svar paa talen.
«Eom du!»
sa Breivats-herren.
«Ja vel skal jeg komme,» sa hr. Peder.
Hr. Peder, det var den tredje prest,
han ænste ei stort hans vaaben;
han bød ham til kirke paa pinsefest,
for da er himmelen aapen.
«Kom du!»
sa Breivats-herren.
*Ja vel skal jeg komme,» sa hr. Peder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
