Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fædrelandshistoriske digte - 80. Breivats-herren. Av utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. Peder lian red til Bredevand,
men der var prammene vækkp;
hr. Peder han gik med øksen i hand,
saa langt som han kunde række.
« Korn du!»
sa Breivats-herren.
«Ja vel skal jeg komme.* sa hr. Peder.
Da laa der et tjern igjen i hans vei,
et tjern ja, men ingen baate;
hr. Peder lian visste at greie sig,
han teljet sig tommerflaate.
«Kom du!»
sa Breivats-herren.
«Ja vel skal jeg komme,» sa hr. Peder.
Men tømmerflaaten i tjernet brast,
nu blev det sagtens værre;
hr. Peder prest han svømte med hast
bent imot Breivats herre.
«Kom du!»
sa Breivats-herren.
«Ja vel skal jeg komme,» sa hr. Peder.
«Hvem har hjulpet dig, prest, i land?»
sa kjæmpen, han stod paa stranden.
«Det har verdens sterkeste mand;
for, ser du, jeg er selv-anden.»
«Kom du!»
sa Breivats-herren.
f Ja vel skal jeg komme,» sa hr. Peder.
Da blev han fagnet bak tak og tjeld
og basnkct paa bedste sæte;
Bredevand: Breivatii. — Baate: bsater. — Fagne: motta venlig,
beverte.— Tjeld; htengende tepper, naklicr paa vfeggen; tak oft tjeld
(digteruttryk) om et hus som er smykket for gjester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
