Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fædrelandshistoriske digte - 82. Terje Viken. Av Henrik Ibsen. Med to tegn. av Chr. Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slik var det jeg saa ham en enkelt
gang
han laa ved bryggen med’ fisk.
Hans haar var hvitt, men han lo
og sang,
og var som en ungdom frisk.
Til pikerne hadde han skjemtsomme
ord,
han spøkte med byens børn;
han svinget sydvesten og sprang
ombord,
saa heiste han fokken, og hjem han for
i solskin, den gamle orn.
Lagdes, gammel form for: blev
Ved Fjære kirke jeg saa en grav,
den laa paa en veirhaard plet;
den var ikke skjøttet, var sunken
og lav,
men bar dog sit sorte bret.
Der stod tThærie Wiighen» med
hvitmalt skrift,
samt aaret han hvile fandt. —
Han lagdes for solbrand og vindes
vift,
og derfor blev græsset saa stridt
og stivt,
men med vilde blomster iblandt.
Henrik Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
