Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fædrelandshistoriske digte - 82. Terje Viken. Av Henrik Ibsen. Med to tegn. av Chr. Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barnet han grep og svinget det frit,
:ned den venstre om ladyena liv.
«Tilbake, mylord! Et eneslo skridt,
ag det koster dig barn og viv!»
Paa sprang stod briten til kamp
paany;
men armen var vek og mat;
hans aande brændte, hans øine var
sky,
og hans liaar — saa kjendtes ved
fors te gjy —
blev graat i den eneste nat.
Men Terjes pande bar klarhet og fred,
hans bringe gik frit og Stilt.
Ærbødig løftet han barnet ned,
og’kyste dets hænder mildt.
Han aandet sotn løst fra etfængsels
bvælv,
lians stemme lød rolig og jevn:
«Nu er Torjc Viken igjen sig selv.
Indtit nu gik mit blod som en stenet
elv;
for jeg maatte — jeg maatte
ha hevn!
De lange aar i prisonens kvalm,
de gjorde mit hjerte sykt.
Bakcfter laa jeg, som heiens halm,
og saa i et braadyp stjrgt.
Men nu er det over; vi to er kvit;
din skyldner f<5r ei med svik.
Jeg gav det jeg hadde, — du tok
alt mit,
og kræv, om du tror du har uret lidt,
Vorlierre, som skapte mig slik.» —
Da dagningen lyste, var hver maud
frelst;
jagten laa længst i havn.
Med nattens saga taug de nok helst,
men vidt f6r dog Terjes navn.
Drømmenes uveirsskyor graa
feide en stormnat væk,
og Terje bar atter saa rank som faa
den nakke som krøktes hin dag han
laa
i knøe paa korvettens dæk.
Lorden kom, og mylady med,
og mange, mange med dom;
de rystet hans haand til farvel og
Guds fred,
der de stod i hans ringe bjem.
De takket for frelsen da stormen pep,
for frelsen fra sjøgang og skjær;
men Terje strøk over barnets slæp:
«Nei, den som frelste da værst det
knep,
det var nok den lille der!»–
Da jagten dreiet for Hesnes sund,
den heiste det norske flag.
Litt længere vest er en skumklædd
grund, —
der gav den det glatte lag.
Da tindret en taare i Terjes blik;
han stirret fra heien ut:
«Stort har jeg mistet, men storfc jeg
fik.
Bedst var det, kan hænde, det gik
som det gik, —
og saa faar du ha tak da, Gud!»
Brite (utt. med kort i): engelskmand, — Dreie: svinge. — Det glatte
lag kulder man det naar ct skib fyrer med alle kanoner paa deu eue side paa
én gang. — Heien, her om fjeklet hvor Terje er gnat op for at se utover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
