Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Natur og folkeliv. Digtning - 88. Hunørnen. Av Jonas Die. Med tegning av K. Uchermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ørnen seilte i ring der oppe bak skjene og skjelnet
hver bevægelse av ungen, — hvorledes den satte det
krumme neb i veiret og fræste, mens klørne i fortvilelsen
grep om spilrerne.
Det led over middagstid. Endnu viste der eig ikke et
levende væsen der ute ved buret. En gul kat drog sig
søvnig bort fra den aolhete husvæggeu og strøk nysgjerrig
omkring buret i en stor bue, blev ræd og skjøt ryg.
Og hunørnen hvilte,
altid med §amme rolige
fart, paa vingerne,
gjemt der oppe mellem
skyene. Den hadde
tat mistanke av
stil-heten der nede paa
gaarden, og den holdt
sig paa avstand.
Den hadde lært sig
til at gjette faren.
Mangen fælde var sat
op for den, og med
mangt et lækkert dyr
var den blit fristet,
mens skytteren selv laa
paa lur. Og mangen
kule hadde sust
gjen-nem dens vingefjær, i
alle de aar den hadde
svævet over dalen og
valgt sin tid til at slaa ned og ta blodig tiende.
Skyggerne av husene og trærne og skigardene blev
læn-ger og længer. Buret hadde staat nede paa det tomme
tunet hele den lange varme dag og fristet og lokket,
mens bondens sønner skiftet til at staa paa lur inde i huset,
færdige med børsen.
Ømeungen hakket uavladelig med nebbet og klemte og
pinte hode og hals og den ene vingen ut mellem spilrerne.
Spil re: tynd fjiBl. — Tiende: avgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
