Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Natur og folkeliv. Digtning - 88. Hunørnen. Av Jonas Die. Med tegning av K. Uchermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart her, snart der. Men nu det lakket mot aften,
be-gyndte barnene at løpe frem og tilbake mellem husdøren
og buret; og litt efter lekte de alle lystig ute paa tunet.
En og anden av de voksne kom ut og optok sin vanlige
gaardsgjerning. *
I den stille kveld hadde den unge sønnekonen lagt die*
o o
barnet fra sig paa bleken, mens hun skylte noget linnet
ved brønden.
Paa ladetaket vippet et par travle skjærer, som hadde
sit rede i piletræet ved hovedbygningen, og nede paa gaards
pladsen hoppet nogen spurver og plukket korn mellem
av-faldet. Med ett morknet der som en lynsnar skygge
gjennem luften. Der lod i stilheten en underlig brusende lyd.
et mægtig vingesus. Idot konen hastig saa sig om, lettet
en svær ørn sig op fra bleken. Hun reiste sig i isnende
rædsel, endnu med det vaate tøiet i haanden. Rovfuglen
holdt hendes barn mellem klørne, og et langt sekund fulgte
hendes stive blik hvorledes den steg og luften blaarite
mellem barnet og jorden.
Den vilde, vanvittige angst gav hende tanken:
Hun for hen til buret, trak ømeungen ut og holdt
den jamrende og skrikende i veiret med begge armer, uten
at bry sig om at den hakket og hug hendes ansigt og
hode tilblods. Hunornen svævet et øieblik i luften; hver
enkelt gang den slog med vingerne for at holde sig oppe,
saa konen barnet hænge i sit svøp som en orm ned mellem
klørne paa den. Saa med ett syntes hun den ssenket sig.
Og aandeløs fulgte hun hvorledes rovfuglen sagte dalte ned
igjen paa volden. Hun slap ømeungen og tumlet sansesløs
bort til sit barn.
De to nød-stedte mødrene hadde forstaat hinanden.
Men — som ørnen slap sit bytte og igjen hævet sig,
glimtet et skud inde fra huset.
Og den mægtige hunørn styrtet med vidtstrakte vinger
ned paa bleken, mens ørneungen med kort og hastig flugt
satte ind over skogtoppene. Jonas Lie.
Biek (— cbleik>): bleking; klær som ligger ute til bleking. —
Nød stedt: stedt i tinti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
