Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans stemme skalv. Von Staffeldt svarte stille:
«Hr. oberst Gn.hn! F kjender krigens skild
Vi maa saa tit hvad allermindst vi vilde —
det samme svar hos jer vi altid fik.
I firogtyve tunge timers pine
fik mine norske gutter ei en bit,
og indtil trosset naar at komme hit,
har jeg den pligt at sorge først for mine.»
Von Gahn stod blek. Det blev saa stilt der inde;
von Staffeldt stirret ned, bestemt, men sky;
det var som ingen kunde utvei finde —
da reiser lian sig, gamle Bjørneby.
Ilans venstre haand bet fast om hogsets-karmen;
hans krøkte ryg blev rettet, næsten rak;
med høire haand han hug et sidetale
i hr. von Staffeldt saa det sved i armen.
«Nei hold naa, Staffeldt! Jeg har ord i laget
Den skik du nævnte nu, maa være ny,
og aldrig blir den her til følge taget
saa længe jeg har magt paa Bjorneby.
For gjest er gjest, om buden eller ikke,
og krig er ikke krig naar slag er slut.
Vi nordmænd vi er vant at vente, gut,
til fremmed folk har faat sig mat og drikke!»
Han gik fra bord; han kom sig hen til skjænken
han fandt sin rustne stabburnokkel fram;
han drog paa dør, mens Staffeldt der paa bænkei
strøk fort sit skjeg og stirret efter ham.
Men kommen ut, han snudde sig i svalen:
«Gaa I og se hvad folket trænger til!
Jeg har da brød og smør og sul og sild; —
vi berger livet endnu her i dalen!»
Da gubben gik, saa reiste de sig begge,
den norske Staffeldt og den svenske Gahn;
man saa dem fielles vei mot leiren lægge —
de gik saa langt i sunn soin det gik an.
Taget: tat. — I s u 11 n (sunt! r): fra himmelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
