Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Naar Sol gaar ned
Korpslægen havde været som snarest inde i Stuen efter
Middagen med Aviser og Post og givet den Besked, at
man ikke maatte vente ham hjem til Aftens. Han var
overhovedet meget borte i denne Tid, saa at sige, helt
optaget af sine Gjøremaal.
«Bedstefar,» — begyndte Terna uvis, da de sad igjen
alene i Stuen... «Synes Du ikke, der er noget underligt
ved Far om Dagen? — Aa Gud, — aa Gud, jeg er saa
angst. — Naar han slaar sig slig halvlystig, staar det saa
koldt af ham, — er han saa haard i Øinene» —
«Hu—um ... Jeg tør ikke benægte, at han ogsaa
forekommer mig en Smule nervøs paa det sidste. Men vi faar
haabe, Terna mi’, at det retter sig igjen. Han er
visselig overanstrengt.»
«Det er noget med Mor» — vovede Terna, — noget,
som er galt!» — udbrast hun fortvilet.
«Hør nu, Terna, Ungen min, — nu er Du voksen —
har selv havt Sorg... Vi bør ta det fornuftigt, — hvad
det nu er, — jeg ønsker ikke at trænge dybere ind i det,
— og Du skal heller ikke grunde mere over det, end Du
visseligen allerede har gjort. — Det er en Sag kun
mellem de to, som ingen jordisk Magt kan gripe ind i eller
hjælpe. Du maa forstaa, Terna, at vi er aldeles raadløse,
-— det briste nu eller bære.»
«Det er saa skrækkeligt — saa skrækkeligt» — brød
det igjen ud ...
«Hør nu, Barn! — Jeg anser det for heldigt, at Ingvald
ikke længere er hjemme. Gutten gik her og blev bitter
og oprevet. — Og kanske ikke saa godt for din Far
heller, som ser, at der lides... Jo færre kjærlige Øine paa
det kanske des bedre... Vor Tanke om at kjøbe Huset
paa Stranden, og Du styre og stelle derude... Burde
kanske være gjort for længe siden. — Men, naar man er
gammel, Du, saa blir det længere og længere fra at tænke
til at handle; man har bedrøvelig ondt for at beslutte
sig... Der blir vistnok Overtalelser og kanske nei og nei
fra din Far; men jeg skal staa halstarrig. Ingen Grunde
— ingen Grunde, skjønner Du, uden at Bedstefar er
halstarrig, — den formaledidede Bedstefar...
Sæt bare Staal i mig, Terna. Gamle Folk, ser Du, blus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
