Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Dyre Rein
at afvæbne mig. Men, da ban saa begyndte at kro sig der
paa Kvisten som selve Kong Salomo, — da smald det!»
... Der fulgte en hæs, haanlig Latter.
Som han følte Meretes oprørte, smertepinte Øine paa
sig, udbrød han skjærende:
«Ja, for man opnaar saavidt Forsmag paa Lykken her
i Verden, at man begriber, naar man mister den!»
» » •
Marts havde blinket i Vinduerne paa Vangen med sit
skjærende Vaarlys fra Sneen, sin ishaarde Tæle i Jorden
og al sin urolige Blæst. April rusket i Tagstenene og
Væggene med Sneslud og Regndrev. Og allerede i
Begyndelsen af Mai havde Fruen, straks Bakken under
Snesmeltningen blev bar, begyndt at drive Havearbeide.
Hun holdt paa dernede utrættelig, medens Vaarsnoen
isede gjennem Solstegen, og den skarpe Luft skoldede
Huden paa hendes Hænder og Ansigtet under Kysen.
Der sorteredes Kræmmerhuse og Papirposer med
Frøsorter og nøiagtige Udenpaaskrifter, og efterhaanden, som
Varmen kom, saa’des og plantedes der.
Og ved Sankt-Hans kunde Fruen saa fra Plænen øverst i
Haven, — den, der dannede det store Overflødighedshorn,
— skue nedover Anlægget med Træer og Park helt til
Elven og sige sig selv, at det var et vakkert Stykke Arbeide!
Men efter alt dette anstrengte Friluftsliv fulgte
Reaktionen, og Fruen fik et Anfald af sit gamle Tilfælde,
Rosen — saa hun blev nødt til at sidde fangen paa sit
Værelse i seks, otte Uger.
Romanen og Strikketøiet laa paa Bordet at tage til i
Mellemrummene fra Husets Bestyrelse, naar hun var
alene, og der ingen Besked var at give.
Fra den Plads, hun havde valgt for sin
Mahogni-Lænestol med det blomstrende Træk, kunde hun glæde sig ved
at se og titte henover et lidet Strøg af Haven, der endte
i Hjørnelysthuset.
Den varme Formiddagssol laa skraat til deroppe og
reguleredes ved de fremtrukne røde Mugs Gardiner. Selv
nu, Solen stod høiest i Aaret, slikkede den aldrig saa
langt indover Gulvet i det dybe Værelse som til Teppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
