- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
138

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Dyre Rein

EPILOG
Tredive Aar efter.

De tredive Aar havde vekslet med deres hvide Sne og
grønne Sommerløv.

Den mægtige Elv kom ikke længere fra ukjendte
Fjeldmarker og «svarte» Skoge, som Øksen endnu neppe havde
rørt, og den seg ikke længere gjennem Distrikter med en
taus, af Tidsaanden uberørt Almue.

Sorenskriver Orning og hans storraadige Frue sov ved
hinandens Side under hver sin Jernplade ved den Kirke,
hvor Almuen saamange Gange havde strøget Hatte og
Huer af, naar de steg ud af-Vogn eller Slæde.

Paa Vangen Gaard residerede nu gamle Foged og
Stor-thingsmand Kvigstad, — en høist formaaende og mægtig
Mand i sit Distrikt.

Han havde som Prokurator indløst sin Hustru Alidas
Fædrenegaard og levede der med Resten af et talrigt Kuld
Børn, efterat de ældre i Rækken allerede var fløiet ud af
Reden og tildels naat til Stillinger i Landet.

Den svære Hovedbygning med den gamle, mærkelige
Frugthave og Park skinnede hvidmalet med nyt blaat
Tagdække og store Vinduer mellem sine Løn- og
Poppeltræer deroppe i Aassiden.

De to «Jomfruværelser» fra Sorenskriverens Tid
oven-paa i anden Etage optoges nu af Frøken Merete Orning.

Hun holdt altid Sengen, og der havde dannet sig som
noget sagnagtigt om hende i den yngre Generation: —

Da hendes Brudgom ved et Ulykkestilfælde styrtede i
Rafossen paa selve Aftenen før Brylluppet, — som alt
var beredt, Kirken pyntet og hele Egnen indbuden, var
hun faldt i en svær Sygdom.

Siden forblev hun altid sengeliggende, kom aldrig
udenfor sine to Værelser.

Man viste endnu Stedet, hvor Brudgommen var gledet
ud. Hans Lig blev ikke fundet, og man sa, at, naar Isen
laa oppe paa Lovandet, kunde han ses at gaa igjen i
Maaneskinnet, farende som en Skygge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free