Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
139
Merete havde været oppe og gjort sit sirlige Toilette.
Hun satte en Glæde i alskens udsøgt Lintøi med
Kniplinger og Broderier, og Alidas Døttre overraskede hende
gjerne paa Fest- eller Fødselsdage med et eller andet fint
arbeidet Stykke.
Fogden havde af Princip sendt sine Sønner tidlig ud for
at prøve Verden; men «Døttrene skulde der hegnes om»,
— deres Naturs Ægthed, legemlige og aandelige Sundhed
bevares, og Skjønhedssansen udvikles. De skulde bli
opdragende Hustruer for sine Mænd, og som Mødre danne
den kommende Slægt, — overhodet blive som Alida og
de Vangenske Jomfruer, — var Kvigstads Formening.
— Der var sirlig pyntet og pudset paa Meretes Værelse
idag, — friske Blomster og en liden Buket «Jomfru Maria
Guldsko» i et Glas paa Bordet ved Siden af Sengen.
Marianne med to Døttre ventedes fra Værket i et
Sommerbesøg hjem til gamle Vangen.
— Merete var nu tyet til Sengen igjen.
Hun laa der lidt træt og nød Formiddagsstilheden,
hvori en og anden Stemme lød op fra Gaarden...
Hun reiste sig paa Albuen med pludseligt Liv og
lyttede —
Der kom de... i den fine Landauer med de to vælige
Brune for, — de danske Vognheste, som Groth havde
forskrevet forrige Aar... laa hun og saa det alt for sig
i Tankerne —
Deiligt, at han ikke er med selv! — For da er
Marianne den gamle, kloge, lune. Ikke dette irriterede,
vogtende, hvormed hun ellers følger ham, — som om hun
stadig maa svælge noget...
Merete trak i Klokkestrengen:
«Sig nu nede,» — bad hun Pigen, — «at min Søster
maa spise Middag og drikke sin Kaffe, førend hun
kommer op til mig; men begge Smaapigerne maa straks
komme og vise sig for Tante.»
De hastede med sagte Trin op af Trappen, —
Mariannes to og Alidas yngste — og fløi hen og hilsede paa
denne forunderlige Tante, de havde, som altid laa
tilsengs og aldrig kunde vinde over sin store Sorg, — som
Mama sa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
