Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
161
Agnete... den spæde Figur, da hun var liden, — fem
Aar. Og, da hun var tolv — og, da hun var seksten og
stod konfirmeret i den sorte Silkekjole, Fru Grosserer
Mørck forærede hende — væver og naturlig, let som en
Sylfide, — og hun faldt i et saa dødeligt Sværmeri for
Peter Kjelsberg, som var biet Styrmand og spradede med
et vaiende Slips, — og da hun var fem og tyve og bar
sin slanke Skikkelse og Haarsætning lidt i Attitude–
Og paa samme Vis hendes kraftigvoksne, kjernefriske
Sølvi med det struttende Liv i Ansigt og Væsen, —
saadan en ægte lattermild, halv trodsig Rosenblomme paa
alle Barndoms- og Ungpigeportræterne, — helt til det
sidste uheldige Portræt fra ifjor, hvor hun staar saa
alvorlig med Haanden i Hoften, som en Anklagens Engel
opmarscheret ret foran Gud sin Skaber ...
«En anden Tid nu, Faste,...» udstødte hun, som
Sønnen kom ind svedig og rødstegt af Solen... «De blir
utaalmodige Smaapigerne nu og er saa færdige til Oprør.»
«At Tiden er en anden. — Ja, maatte Du engang faa
den Ting i dit velsignede Hode, Mor! Men det faar Du
aldrig.–Jo, Du, jeg tar ikke feil. Strømmen
udenfor din Have repræsenterer ved laveste Vandstand, —
og dette maa være laveste Vandstand — et Fald paa
en og fyrretyve Centimeter, det vil sige omkring en og
en trediedel Fod. Der var jo ogsaa nogle Levninger af
et Kværnhus eller Strømhjul der fra gammel Tid.»
«Ja, men saa maatte det vel stikke i en eller anden
Aarsag, at det blev nedlagt, Du.»
«Uvidenhed, — Mangel paa mekanisk Begreb; — det
var jo rent Bondestel heropover bare for ti, femten Aar
siden. Nok er det, Mor, Du eier Halvten i et lidet
Aar-gangs Strømfald her ved Elvebredden mellem begge dine
Havegjærder. Det kan konstateres mathematisk!»
«Kunde vi saavist faa noget for det, Du. Havde det
været noget, havde de nok ikke ladet mig beholde Huset!»
«Ja, Mor, — det kommer saa helt an paa det Øie, som
ser. Om Du satte alle Stadens Taksationsmænd i Ring
omkring det, saa vilde de alle som én ryste paa Hodet og
sige: Ikke en Slik! — Men jeg, ser Du, siger noget andet.
Og til Dig, Dig alene — bare til Dig, fordi jeg maa glæde
11 — Jonas Lie. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>