Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Faste Forland
Dig, — siger jeg straks, at jeg har fundet en Guldklump
dernede ved Enden af Haven.»
«En Guldklump? — Gud bevare din Forstand!»
«Strømmen, mener jeg naturligvis.»
«Det er jo bare Vand, — bare Vand. Slip for Guds
Skyld de Tanker, Gutten min, — bare Vand —»
«Ser Du, Mor, Du kan jo altid forestille Dig en liden
Traad, om det nu ikke netop er en Sytraad... Om Du
nu ved en saadan kunde forene Kraften fra det ene
Strømfald efter det andet af de mange smaa indover
Dalen, saa vilde det tilslut virke som én stor samlet mægtig
Fos, der kunde drive alt, hvad denne By trænger, baade
elektrisk Belys — og — naa, mine Planer blir indtil den
rette Tid under min egen Hat. Pratede jeg ud, vilde
Bønderne ovenfor ogsaa fort begribe, at de havde
Guldklumper i Elven. Men jeg er nu engang for at Opfinderen —
og det er jeg — ogsaa bør ha Præmien! ... Jeg maatte
bare glæde Dig med lidt Haab og Udsigt til Lysning for
os alle... Du skal komme til at bo i en af de store
Villaer, Mor, og, om Du vil, faa Stenhus nede i Byen med.»
«Men Du lægger nu vel ikke Pengene fra Onkel Joel
i dette?» udbrød hun bekymret.
«Bryd Dig ikke. Bryd Dig ikke. Mægleren er en slu
Hund — klog — forsigtig... Pokker til Hode der kan
stikke under en saadan halvslidt Smaastads Paryk! Han
begreb straks Badeanstalten, og at visse Ting maatte være
fuldt afgjorte, før vi bød det frem offentlig paa
Markedet.»
Han drev plystrende ud ...
— Dybt ludende over Krykken prøvede Fru Forland
sig frem Skridt for Skridt henimod Stuedøren. Hun
havde Hedeflekker ved Tindingerne af alt det, Faste
havde snakket og fremsat med slig intens Overbevisning.
Han kunde virkelig, som Sølvi sa’, rent ud flytte Folk
over i sit Land, om man ikke tog sig ivare... Hvor
heldigt, at hun netop drog nedover til Kontoret, da Faste
kom ind og tog alt dette op! Sølvis hvasse Tunge lige
over for hans Idéer vilde blot ført til ophidsende
Disput...
Hun stod i den aabnede Sovekammerdør og saa sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
