Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
163
mønstrende om i den af Taget trykkede, låve Dagligstue.
De levende Øine søgte for Øieblikket efter en anden
Plads for det af Noder overlæssede taffelformige Piano ...
Det var blot en flygtig Tanke, som var faret op i hende
efter Fastes Forespeilinger... Men, som hun dog maatte
prøve, før hun kunde give sig Ro til at læse Agnetes Brev
for anden Gang ordentlig igjennem, — blot en Idé for
det Fald, at dog noget af alt det, Faste gik og bar paa,
virkelig skulde vise sig at føre til Penge, nemlig den at
faa de to gammeldags Vinduer paa noget Vis
omarrangeret til et eneste enkelt, stort; — og dette saa indfattet
af et rigt Gardin, fæstet paa et forgyldt Spyd med ditto
Ringe og brede Holdere ...
... Og kanske saa ogsaa — naturligvis kun, om der viste
sig Ressourcer, — en Porcellæns Ovn med Messingdøre
istedetfor den gamle, stygge Jernovn, som stod der endnu
dækket med Bjerkeløvet fra Sanktehans ...
Den lille ludende Frue med de lysende Øine og det af
Smerten slidte afmagrede, stort skaarne Ansigt fordybede
sig stedse ivrigere i at studere og grunde ud Mulighederne
for de to Vinduer. Hun holdt Krykkestaven paatvers ud
foran sig for at maale Bredden; og under hendes
Rørelser randede Solstrimerne af og til et kun brunlig-graat
Haarfald, der strømmede og vred sig i Bukler fremover
i Panden.
I forskjellige Repriser, eftersom noget nyt faldt hende
ind, var hun tilsidst rykket hen paa den anden Side af
Gulvet, levende optaget af et helt andet Værelse, —
det, hun nu selv havde baade ombygget og
omarrangeret ...
— Ude paa Gaardspladsen vandrede Faste og fulgte
med en vis Nysgjerrighed sin ældre Broder Ditlef,
Idioten...
Med store festlige Gebærder og et og andet dyrisk
Strubegrynt dirigerede denne et indbildt Orkester til
Stegebrasen ud fra Kjøkkenvinduet for de to, tre Høns,
som stadig trode, han kastede Korn ud, og et Par
vaggende Ænder, hvis snaddrende Krik han hver Gang tog
til Indtægt med den elskværdigste foroverhilsende
Taknemmelighed. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
