- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
38

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 38

Stemme og se Ansigtets ærtende Liv, endnu halvt
Barnets; og noget uudsigeligt enkelt og rankt i hendes
Væsen.

Og Aaret efter var Ellen hans Forlovede, — omvendt
til Tilfældighedsteorien og Asteroiderne. Hun trode paa
hans store Fremtid og sad alt i Guldkareten med ham.

Han havde vakt Opsigt ved en Afhandling over
orientalsk Filologi, der prisbelønnedes, og var blevet et af
Studenterverdenens mest glimrende og haabefulde Navne.

Ja, saa tog Fanden ham og installerede ham paa
Kneipen, hvor hans Kvikheder og Vittigheder fandt
Paaskjønnelse i en begavet Kammeratkreds og derfra
kolporteredes ud i Byen.

Og saa kom de mørke Aar, da Kaféer, Restaurationer
og Buler drog, som Elven til et Sug, — Dag efter Dag,
saa han tilslut var snydt for det hele Aar!

Og saa det samme om igjen — om igjen ...

... Al den Løgn, han havde maattet sætte i Scene, alt
det nederdrægtige Hykleri, alle de falske Udsigter og
Forhaabninger, han havde forespeilet hende atter og
atter, — Øie til Øie ... med Fortvilelse i Hjertet...
Sandheden vilde have skilt hende fra ham!

Og saa den Sandhedens Dag, da det virkelige Forhold
i hele sin Udstrækning begyndte at dæmre for hende —

Hun trode og trode, haabede og haabede, — var ude
om Aftnerne og speidede efter Lys i hans Vindu, og det
stakkels Hjerte jublede, naar det var tændt.

Og da sad han paa Bulen og var vittig over Bier-Hanen
i Baggaarden og paastod, den havde Delirium og galede
svarte Natten.

Og det var sandt. Den galede, naar han vendte hjem,
og Lyset fra hans Lampe faldt gjennem den aabnede
Dør ind iblandt Hønsene.

Men, naar han ravende hørte Hanegalet, var han ikke
vittig! Det bares ham i koldsved Fortvilelse for, som
galte Hanen over hans Svig og Forræderi mod Ellen.

Det kunde drive ham til Afsind!

De gled forbi ham disse mørke Aar, hvis Detailler han
skyede at stirre i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free