Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 48
paa det rene med, hvad de vidste før, at Kampen
mellem dem om, hvem der skulde have Laurerne og
Publikums Gunst, var uforsonlig, — paa Kniven! — og at
det ikke kunde falde nogen af dem ind at proponere,
at de skulde slaa sig sammen om Turnéen.
... «Kunstens Ørne, som vi, sælges ikke parvis paa
Markedet!» — endte Bølge Havsland den kildne
Ordveksel, idet de begge i fuld Samstemmighed med hvasse
Øine trykkede hinandens Hænder.
Madklokken ringede til Dejeuneren paa første Plads,
og de forsvandt skyndsomt hver hen til sine Pladse...
— Havet rullede lange sagte Bølgebjerge. Man steg
og man steg, til man var over Toppen og dalede saa
varsomt og længe ned igjen, rolig og vel, som man kunde
klaret Høiden med en Elevator.
I den stille Middagsstund bar Vinden Toner af
Dragspil agterover fra Folkelivet paa tredie.
Lyden af travle Gafler og Knive og Tallerkenklir lød
gjennem Skylighterne op til det nu næsten folketomme
Promenadedæk, hvor der foruden de vagthavende
Officerer kun saas en og anden af Besætningen eller en
flygtig Skygge af en Opvarter.
Ellen Brandt, Stewardessen paa første, havde fundet
Anledning, medens der spistes, til at unde sig en
Fristund for at trække Luft.
Hun stod og fulgte med en vis Opmerksomhed sin
Landsmandinde, Frøken Morland, som saa ufortrødent
leiede og trak og bar paa den livlige sprællende Gutten.
Nu tog hun pludselig frem en Bog og satte sig til at
læse. Men straks efter vendte hun sig lige optaget af
Barnet... Der var noget hjælpeløst rørende ved hende.
«En rigtig deilig Gut., de der har at passe, Frøken,»
— yttrede Ellen Brandt nærmende sig, — «en livlig
Krabat.»
«Aaja, jeg har jo paataget mig et stort Ansvar,» —
lød det med nedslagne Øine og opstigende rødt ved
Ørene.
«Jeg vilde blot sige Dem, Frøken Morland, at De i mig
har en Landsmandinde herombord. Mangler der noget,
Melk eller andet, saa vend Dem bare til mig, — Ste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
