- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
49

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Naar Jernteppet falder

49

wardessen paa første. Kanskje jeg kunde skaffe en liden
Barneseng ogsaa. Disse Køier er ikke for Barn.»

«De skal ha hjertelig Tak; men som vi nu har det,
ligger han godt og lunt.»

«De tar ham op i Deres egen Køie, kan jeg tænke?»

«J—a... en Del af Natten,» — kom det sagte og lidt
uvist, — «paa Morgensiden, naar der strømmer for kold
Luft ind af Ventilen. Og — og, jeg er jo saa
ængstelig» ...

Ellen Brandts Øine hvilede gjennemskuende paa hende,
og med pludselig Varme brød hun ud:

«Jeg synes, De maa være lykkelig, De Frøken, som har
faat et sligt vakkert Barn at være Mor for, — saalænge,»
— fulgte det noget efter... «Det blir dog den store
Glæde for hver kvindefødt!»

Ordene dirrede af Følelse og satte høi Glans i Frøken
Morlands Ansigt:

«Ja—a, det tror jeg ogsaa» ... kom det lydløst fra en
snøret Hals.

... «Og at se Faderens Træk gjenfødte i et lidet
Menneske, som kan vokse helt anderledes ret og rankt op i
Livet!» — ivrede Ellen.

«Jeg — har — aldrig set ham»... stottede Frøkenen
med et svimmelt Udtryk i Øinene.

«Nei, se paa Gutten, den vakkre Gutten,» — afledede
Ellen Brandt. «Det er da en djærv liden Fyr.»

«Ja, ikke sandt!»

«Saadan en rigtig velvoksen liden Herre. Og de
spillende Øinene — Ja, De kan nok ha Møie med at holde
den Karen i Ro! Han er bare altfor frisk, — klyver han
ikke op der! De maa ta ham, Frøken» ...

Ellen stod og saa lidt til, hvorledes Frøkenen nu helt
overgivet tog Barnet og løftede ham straalende op paa
Fanget...

«Og mangler der noget,» — endte hun, idet hun gik,
«saa har De mig, — bare henvend Dem til mig, Frøken
Morland!» ...

Ellens Blod var kommet i Oprør...

Det stod for hende eller ringede hende i Ørene noget,

i — Jonas Lie. SH.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free