Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Ulf vungerne
«Naa har Du moret Dig?»
«Jomfru Tank har dækket Frokostbordet ude paa
Verandaen, Far, — kom saa skal Du faa høre...
Dernede i Veien ser jeg Ulf komme ridende paa Hebe,»
raabte hun. «Han skal naturligvis op og snakke Ballet
af sig,» — forlød det, som de forsvandt indover Gangen.
... «Du kan tro, de havde presset Sypigerne nede i
Byen, Mor, for at bli fine til Festen,» — sad Bolette
derude og berettede.
«Og Martine Du,» forhørte Fruen ivrig, «hvordan tog
hun sig ud?»
«Aa, Mor, forpyntet som sædvanlig! Det var jo ment
at være noget som en landlig Fest, — saadan halv i fri
Luft med kulørte Lamper og Fyrværkeri ude i Parken og
Musik og Dans inde i Salen. Og saa braser Martine op
i gul svær Silke besat med Kniplinger og helt nedringet.»
«Huf ja, Martine blir altid kunstig oppe paa Værket,»
sukkede Fruen. «Hun vil af al Magt hævde sig, — skal
da nu ligesom tilhøre Familien og sige Onkel og Tante,
— Wendelbo har jo hele sin hjemlige Rod deroppe. Men
det passer ikke, hun faar det i Halsen.»
«Naar jeg kunde begribe, at de to nogengang har villet
ha hinanden,» — studerede Bolette.
«Har villet — villet?» afbrød Fruen ... «Stakkars
Martine,» — forfulgte hun sine Tanker under det, at
Konsulen og Margrethe snakkede og raabte ned til Ulf. «Jeg
undres ofte paa, om hun med sin mægtige Natur var biet
lykkeligere, som hun havde faat sin stolte Gallionsfigur,
Styrmand Witt.»
... «Jo—o, vi optoges naadigst i de tre Himle,» — ropte
Ulf, som kom op af Trappen, — «nød vor The i
Spisestuen, førtes saa igjennem den lange Gang med alle de
røde Jeronimuser paa Væggene ind i Salen og dansede
efter Piano paa det storartede Gulv ...
Bare Skade, at Værksskogene ikke kan præstere den
Slags Planker nu længere!» henkastede han med et
Skuldertræk ... «Saa Klokken halv ét en splendid Souper i
Spisestuen, Mor. Desserten toges ved Fakkelskjær ude paa
den brede Trappe med de gamle Søiler, der skal
hensætte én til Grækenland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
