Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
163
«Og saa for et Maaneskin, Du!» — udbrast Bolette
begeistret.
«Og saa for en knebelsbartet Løitnant at spadsere med,
Du,» — fadt Margrethe ind.
«Hvem? — Hvem?» — kom det hastig fra Konsulen,
medens han tømte sit Glas Melk. «Aaja, denne Stenvig,
som huserer her, — Byløve ... total fremtidsløs.»
«Aa, det véd Du da rigtignok ikke noget om, Far,»
forlød det fripostig fra Margrethe, der saa, at Bolette blev
blussende rød og sad der trykket og urolig. «Han kan jo
baade faa Skib at føre og komme i mangeslags
Forretninger, han. Men Far vil nu, at de skal være rige med
én Gang.»
«Mon ikke saadanne smaa Visdomsfugle skulde passe
sin Snabel,» sa’ Konsulen og rykkede hende i den lange
Nakkeflette, der endnu ikke var opsat for Dagen.
«De havde faat Niels Bjelke didop for at hjælpe til
med Fyrværkeriet og Ophængningen af alle de kulørte
Lamperne,» faldt Ulf ind. «Sandelig en Opgave for en
Ingeniør, og der regnede med Ros og Paaskjønnelse fra
Majoren og Fruen og alle Hovedstadsgjæsterne. Svært saa
hedt det var biet med Niels Bjelke!»
«Karen og han havde holdt paa med Arrangementet i
hele to Dage,» brast Margrethe ud.
«Jasaa Du... Jasaa Du. Saa Hr. Niels Bjelke skal
tages under Armen fra Værket nu,» sa’ Konsulen
funderende ... «Jasaa Du. Jasaa Du. Saa sjelve Karen» ...
«Rent ud sagt, en Mand lader sig ikke saadan nebenbei
ta til Husgjerning og Arrangør,» yttrede Ulf
gentlemans-mæssig.
... «Og hvem førte Karen op med? Hvem dansede hun
med?» forhørte Fruen ivrig.
«Karen dansede to hele Danse med Ulf, Mor,» oplyste
Bolette med en vis Spydighed.
Konsulen drev distræt frem og tilbage paa Verandaen,
stansede af og til med Blikket stirrende tomt ud i den
varmedisige Sommermorgen, der endnu halvt slørede
Egnens og Havnebyens Tage og lod Udsigten ende i en fjern
Stribe blankt, blaat Hav med Seilere, som smaa hvide
Fugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
