- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
164

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

Ulf vungerne

Han slog med ét i Rækværket, saa man våk:

«De har nok sine Planer med den Herre,» mumlede
han, som han steg ned af Havetrappen.

— Solen laa og hrandt i Døsigheden med mere og mere
lammende Hede.

Paa Lindestad lumrede det fra de steghede Vægge.
Gjennem Stilheden lød af og til en Stampen fra Stalden,
og oppe i Dueslaget trættede Duerne om Pladsen.
Husjomfruen forsvandt ind af Døren til Melkeboden med
Kurven fuld af Æg, hun havde sanket nede i
Hønse-gaarden.

Hundene laa med hængende røde Timger og pæsede og
pustede, medens alt Gaardens fjædrede og ufjædrede
Dyreliv havde forstukket sig hen i de sparsomme
Skygge-pladse.

Den aaleagtig smidige Huskat kom smygende ned fra
eL Tur rundt Gesimsen, hvor den havde inspiceret et
Musehul, og laa nu i den knappe Skygge ved
Kjælder-trappen og malte og lurede med halvlukkede Øine paa
en Spurv, som badede sig i Sandhaugen ...

Overalt søvntung Stilhed.

Sommervinden rørte sig med Hedepust i
Rullegardinerne deroppe paa Frøkenværelset, og Gardinstokken
slog en og anden Gang an i Vinduskarmen.

De tog sig en lang Middagslur ovenpaa Ballet, begge
Søstrene...

Pludselig gjøde Hundene voldsomt op dernede paa
Gaardspladsen og rettende og strækkende sig for
Margrethe hen til Vinduet:

«Martine i Trille og med Ponyen er nede i Veien,
Bolette,» lød det saa.

«Vent med Kaffen, Jomfru Tank! Fru Wendelbo er i
Farvandet,» varskode hun ned af Gangtrappen.

«Uf, nu havde vi det saa roligt og godt!» udstødte
Bolette. Hun reiste sig langsomt og modvillig og strøg
ligesom en forvildende Drøm af Panden. Hun var revet lige
ud af Kotillonen og saa endnu for Øinene den
kortskyg-gede Sjømandshue, der hilstes og viftedes med, da de
kjørte ud af Porten. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free