Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
165
–Gaardsgutten var alt ved Trappen for at ta imod
Hesten, og Stuepigen stod der med Armene færdige til at
belæsses med Shawlet og alle de forskjellige Smaasager
og Pakkenelliker, Fru Wendelbo altid førte med sig fra
Byen.
«Sover de endnu deroppe, Nella?» lød det med et
rask Blik op til Sovekammervinduerne, som hun gik ind
i Havestuen.
«Tak, har alt drukket min Kaffe hjemme,» hilste hun
Jomfru Tank, som kom ind med den rygende Kande,
medens Ulf ordnede Bordet til en Kaffewhist.
«Søvnige efter Ballet allesammen, ser jeg,» — slængte
hun yderligere af sig og styrede hen til Kortbordet, hvor
hun resolut skrabede Stolen under sig og gav sig til at
lægge Kabale.
Der lød som et resigneret Suk, da den ikke gik op,
og hun blev siddende distræt over sin egen Tanke, til
hun igjen pludselig tog Kortene og lagde dem ud.
«Nei, sidder Du ikke alt der med den evige Kabalen
din,» hilste Margrethe i Døren.
«Jeg tænker, jeg tar mig en Eftermiddagstur og gaar
Hodepinen af mig,» — faldt Bolette ind; hun var alt
ude i Entréen for at sætte Hatten paa.
«Saa følger jeg med Dig,» foreslog Margrethe.
«Du med! Der faar da nogen være hjemme hos
Martine.»
«Jeg tænkte bare, det kunde være morsomt at se, om
Stenvig har faat nogen Ørret dernede ved Baadbyggeriet.
Han ligger der og fisker næsten hver Dag i denne Tid,»
oplyste Margrethe uskyldigt.
«Naa saa! Saa gaar jeg paa en anden Kant af Skogen,
hvor der er Fred at faa,» erklærede Bolette med
gnistrende Øine og skyndte sig ned af Trappen.
Derinde fortsattes Kabalen ufortrødent. Kortene lagdes
med stigende energiske Smeld om igjen og om igjen. Der
var Spændthed i Minen, og Munden drog sig til skjev og
sammenkneben, som om bun mere og mere bed sig fast
i det, som optog hende.
Pludselig lysnede Ansigtet til. De skarpe Træk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
