Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Ulf vungerne
hvasse graa Øine overgjødes af et dyht Glædens Skjær,
der i Øieblikket næsten gjorde hende indtagende.
Kabalen var lykkelig gaat op.
Tilfreds slog hun Kortene sammen, sprang op fra
Bordet og stilede hastig ind i Faderens Kontor.
Blikket fløi lige hen paa det store Verdenskart, der
med Globusen paa Stativet under fyldte hele den ene
Væg og i Eftermiddagslyset viste sig arret af allehaande
røde og blaa Mærker.
Hun blev mere og mere hængende ved det, — satte
Fingeren paa og fulgte en af de med Linier afsatte
Kurser i Fragttraden, medens hun vendte og dreiede
Globusen.
«Gaar det over Chinquas eller Valparaiso, Ulf?» spurgte
hun i Tanker, som han kom ind af Døren.
«Hvad, hvem? — Aa Kaptein Witt og Clio» —
«Burde de ikke været fremme nu? Burde vi ikke havt
Telegram? ... Se at faa vide det af Far, Ulf,» vendte hun
sig fortrolig til ham. «Men lad ham ikke vide, at jeg har
spurgt efter det.»
«Aa, Witt har nok Lykken med sig — undtagen i
Kjærlighed,» henslængte han gutteagtig ærtende, og drev ud
af Døren igjen.
«Flab! — Kjærlighed... Pif, Paf. Hvad véd han» ...
Hun gled ned i Kontorstolen, og søvntung efter Natten
blev hun siddende som sunket ind i et Blikstille.
Der fløi en forrykt Flue om i Værelset. Den tørnede
stadig svirrende med et Smeld imod Ruden eller
Kneppede oppe under Gibsloftet.
Martine fik den atter og atter paatrængende om Kind
og Øre og afværgede den uvilkaarlig.
Et Skimt af den blaa Side af Globusen, som viste
Stillehavet, laa hende endnu svindende for Øinene.
Dybt i Ubevidstheden dukkede der frem noget som en
duvende Fuldrigger med et utydeligt tungt Mørke i
Seilene ... og et Ansigt, der stadig blev borte inde i
Dunkelheden.
— «Chinquas,» — udstødte hun høit, idet hun
vaagnede ved at Faderen kom ind.
«Hvad, hvad siger Du?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
