Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Ulf vungerne
Der har været forfærdelige Storme i Stillehavet, Anne.
— Og intet Telegram ...
Jeg kjørte hidop og tænkte, der kunde være kommet
noget,» lød det mørkt.
«Ja Du véd, — ikke et Ord, Anne!
Naa, Du faar snyde og narre dem med denne Tobakken
din, som Du kan,» — lød det til Afsked i Døren.
V.
«Brunvatne heder han, Nøkken, som drager, — det eller
han. Svartøiet, svarthaaret mørk i Huden, — han og
hans Slægt, — af at have brændt Kulmiler i Skogen for
Ulvungerne,» — læste Margrethe op af en gammel
Bogperm inde hos Anne Weum, — hun var tyet ind i
Strygeværelset i Eftermiddag8stunden.
«Et Slags gammel Folke- eller Kjæmpevise,» —
forklarede Madamen.
Det lød saa underlig, ligesom noget, der kunde være
hændt i Halvmørke for længe, længe siden, gik det i
Margrethe.
Han, — som brændte Miler og drog som Nøkken oppe
i «Brunvatnet» og var saa svart i Huden, — mere og mere
blev han til Niels Bjelke.
Det var, som han ogsaa kunde have noget sligt som
at drage ved sig!
Ordene bankede hende i Blodet, — bankede, saa hun
ligesom kjendte dem sætte sig for Andedrættet. Og, først
engang begyndt, maatte hun ta dem op igjen og op igjen
og følge dem helt ud. Rimløse, som de faldt, havde hun
alligevel følt Rytmen, hvori de maatte udsiges,
fængslende og fristende som i en Drøm ...
Niels skulde bare vidst, hvorledes han haandteredes i
hendes Hode...
— Madam Weums kloge Øine hvilte paa Margrethe,
som sad der ved Vinduskarmen i Tanker og plukkede
ved den blaa Hortensia.
De sa’, forsigtige og røgblaa, idet de vårt trak sig
tilbage: — Ungdomsblod! Ungdomsblod! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
