Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
169
Der havde hun siddet hver Dag nu og vogtet paa
Veien op fra Bruget, om Niels skulde komme frem om
Hjørnet, — saa spændt, at det, hun netop havde spurgt
om, var som glat væk forsvundet for hende.
Nei, der er nok hverken Tvang eller Tøiler paa
Kjærligheden! Den er som en Hdehrand, ræsonnerede
Madamen. Saadanne blottende Ungdommer tror, at det er
al Jordens Lyksalighed, det gjælder. Siden blir der
kanske baade en og to og tre —
Madamen saa sig om —
Margrethe var forsvundet–––––
— Over den brede Græsbakke, hvor Folkene endnu
arbeidede, laa en gulagtig Kvældsol, der forlængede
Skyggerne af Mænd og Heste og Saater og gjorde dem uvisse.
Luften blændede ...
«Margrethe ... Frøken Margrethe Ulvung!» — ropte
Niels Bjelke fra Veien. Han saa hende vandre nedover
Veien som høist optat af Slaattefolkene.
«Aa, Dig, Niels!» svartes der overrasket. «Har Du faat
det ny Maskineri iorden paa Bruget?»
«Ja, vi skal prøve det imorgen.»
«Jomfru Tank har en Nøgle i Vranglaas, og den gamle
Prammen er læk, og henne ved Kalkbruddet ligger en
Trillebør uden Bund, — Du kan nok gjøre istand
altsammen, Du,» — ærtede hun.
Niels Bjelke følte sig pludselig som indfanget i et
Syn...
Kvælden og hun, som stod der og skyggede for Øinene
imod ham, — det tryllede som en Huldrebakke —
Solen paa Lindestad! ...
Datteren af den gamle Satan og Magthaver ja! — brød
det pludselig løs ind i hans Tankegang.
«Hvad var det, Niels, — hvad var det? Du saa med
engang ud, som Du var bidt af en Orm.»
«Usch, for en Verden, vi lever i!» udstødte han. «Kom,
kom Margrethe, saa gaar vi en Tur.»
Han slog af og til med Stokken i det duggede Græs
som efter Fiender, medens de gik der i Taushed...
«Tror Du, Du kunde love mig ét, Margrethe,» — sa’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
