- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
34

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev Anledningen til, at man begyndte at trække frem
endel Historier fra sidste Krig.

Gamle Jakob var under Indflydelsen af Gemytligbeden
og de gode Varer biet mærkelig munter og lod af og til
endog et Ord falde ind med. Men alle Forsøg paa at
bringe ham til selv at fortælle lod imidlertid til at
strande. Kun, da Slaget paa Lyngør var bragt paa Bane
og drøftet en Stund, rykkede han frem med en liden
Rægle, som han kaldte det.

«Ja» — sagde han, idet han forsigtigt satte hen det
Glas, der var rakt ham, «— det var et strengt Slag;
Landet tabte der et stolt Fartøi og mangen brav
Sjøgut! Men over ham, som lodsede Engelskmanden ind
til Sandøer, svæver Guds Forbandelse; — endda ingen
her i Livet vidste hans Navn. De siger, at han lige
efter tog Livet af sig i Anger som Judas Ischarioth.
Men udenfor Saudøerløbet er der en Flu, ikke dypere,
end at en Mand ved Lavvande kan staa der i
Sjøstøvlerne. Der ser de ham i Maaneskinsnætter staa og vinke
ynkeligt om Hjælp, indtil Vandet tilslut fløer ham over
Hovedet; men Gud naade den, som ror hen og vil berge
ham! Naar han er tilsyne, betyder det altid Uveir.»

«Har Du nogensinde set ham selv, gamle Jakob?» —
spurgte Carl Beck.

«Ja, ikke rettere, end jeg tør sige for Sandheden, saa
har jeg det en Kvæld, jeg seilede der, og Uveir blev
det da i fuldt Maal, saa vi var glade, vi slap ind til
Sandøer.»

Der opstod under den herved vakte Stemning en
noget lang Pause, der afbrødes ved, at Carl Beck for at
ryste af Søvnigheden igjen istemte en Sang:

Fordevind og fyldte Seil,
Skibe for alle Havne! —
Gyldene blinke i deres Speil
hundrede Pigenavne.
Skuden kan seile rundt om Jord,
Pigerne er dog med ombord.

: : Hurra da Boys — for hende da,
som Du ei aarker seile fra! : :

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free