Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han gjentog Endestrofen og hilsede derunder belivet
med Glasset hen til Damerne, som nu sad noget trætte
og sammensunkne paa Bænken, og over dem hen til
Elisabeth, der stod bagom, vaagen for dem allesammen.
Skjæret fra Ilden faldt over hans vakkre brune Ansigt;
det ravnsorte, krøllede Haar og de mørke Øine var,
sagde man, Arvegods efter hans tidligt afdøde Moder,
der var fra Brest. Han saa unægtelig mandig og smuk
ud, som han sad der og med sin kraftige Livlighed saa
at sige bar de andres.
Man begyndte efterhaanden hyppigere at se ud paa
Veiret, der alt havde bedaget sig betydeligt, og i
Morgenlysningen befandt det hele Selskab sig atter i
Baaden, hvor man under Seiladsen tog sin rolige Søvn.
Men for Elisabeths Tanker stod bagefter længe den
smukke Sjøofficer, som have siddet der ved Ilden. Hun
kunde lange Stunder mane hans Skikkelse frem paa
Bænken igjen, — især, som han saa ud, da han rakte
Glasset høit og saa paa hende, idet han sang:
«Hurra da Boys, — for hende da,
som Du ei aarker seile fra!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
