- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
36

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Lodsen og lians Hustru 36

ningen var paa Veien at gaa ind om Hjemstedet,
hvortil de havde indladet noget Stykgods, for at proviantere.

Inde ved Memel havde de havt at kjæmpe med
Is-forholdene, og Uheldet syntes at skulle forfølge dem;
thi i Skagerak saa de sig pludselig indskruede i Drivis
med Udsigt til kanske at blive liggende der i ugevis.

Det havde været en ualmindelig Frostvinter i
Østersjøen, og henover Isfladen saa de Flag af alle Nationer,
der delte Skjæbne med dem.

Her var intet andet at gjøre end at vente og haabe;
det kunde blive Smalhans med Provianten, hvormed det
var paa Heldingen, om Drivisen ikke løste sig
nogenlunde snart.

Men kjedeligt var det; det syntes fremfor alle Salve,
hvis Længsel efter Hjemstedet holdt paa at gaa over til
Feber; — hans Temperament var lidet indrettet paa den
Slags Tantaluskvaler.

Han var ualmindelig hastigt sluppet fra Drevdotten,
Fedtspandet og de andre Onder, der tilhører
Jungmandens og den lette Matros’s Læreaar.

Med en ren Vovehalsnatur forbandt han næsten en
Kats Behændighed, og naar han, ridende over den glatte,
smurte Læseilsraa, hoppede over Bøilerne, medens han
samtidig skjød den ud, vakte han almindelig Beundring.

I den blaa, om Halsen frit knyttede Skjorte med
Skindbeltet om Livet og Seildugsbenklæderne tog han
sig energisk og rask ud, og det var let at se, at der i
ham stak en Sjømand fra Top til Taa.

Hans Væsen var jo endel overmodigt, og hans Tunge
ikke altid den godmodigste. Ikke destomindre var han
almindelig afholdt; thi han var godhjertet, naar man
blot tog ham ret. Hellerikke syntes han selv at være
saa forfængelig af sine ualmindelige Egenskaber som
Matros, som af at vise sin Forstands overlegne Skarphed
i Disputer med den rødskjæggede noget vigtige
Seil-mager, der gik for at være meget belæst.

Kjoletøiet, Silketørklædet, Ringene og, hvad han
skulde sige til den unge Pige; om han høitidelig skulde
bede hende om en Samtale paa Tomandshaand, eller
heller passe Anledningen, som den bød sig, — alt det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free