Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Lodsen og lians Hustru 62
Han gik den Eftermiddag længe henad Stenkaierne
nede ved Havnen og veiede mørk paa en Beslutning.
En Stund blev han staaende og saa udover alle
Skibene, og hans Mine antog et tungsindigt Præg.
Hans øvede Sjømandsøie kjendte paa deres
forskjellige Udseende, i hvad Fart hver af dem hørte til. Hint
svære af Sol og Sjø medtagne Fartøi, der laa saa høit
paa Vandet med Kobberhuden irret og uren af
Muslinger og med de efter Kjættingen rustgule Klyds, var en
Kaffefarer fra Java; det næste med de ved Lugerne efter
Lossingen dybt opfilede Sider gik med tunge Jernvarer
og Stykgods i Langfart; det tredie, hvis Skrog var
graa-hvidt af størknet Sjøsalt, fo’r med Sukker og Rhum
paa Vestindien; den fjerde, der laa saa undersætsig bred
og tømmerfast bygget, med de opbrasede tykke Ræer og
Tønden i Masten, var en fra Spitsbergen hjemvendt
Hvalfanger.
Han stod og tænkte paa de lange Furer, som ethvert
af disse drog i Havet, paa det rodløse, flakkende Liv
ombord i dem, og følte med en opstigende Angst, at han
selv igjen stod paa Randen til at blive kastet tilbage ud
i denne Færd. Det beroede nu paa Elisabeth; men hans
Haab var saa lidet.
Salves Natur hørte til dem, der pines dobbelt ved
at opsætte, og, da han igjen gav sig til at gaa, var
han saa halvt bestemt paa at se sin Skjæbne afgjort
straks.
Medens han gik i disse Grublerier op imod Broen,
saa han dog én Grund til at vente dermed, — og han
tænkte midt i sit Oprør overmaade koldblodigt — den
nemlig, at det første uheldige Indtryk maaske dog burde
faa Tid til at sætte sig.
— Det havde været en høstgraa, taaget Dag; men nu
klarnede det af med enkelte blaa klare Pletter, og, da
han kom over Broen, kastede Eftermiddagssolen
pludselig sine Straaler glimrende ind imod Ruderne opefter
Gaden ved Kanalen.
Ovenpaa i Garvloits Hus stod Elisabeth i det aabne
Vindu! — ogsaa hun havde den Dag Trang til at være
ene med sine Tanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
