Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Lodsen og lians Hustru 62
«Saa vi krydser saa haardt, Jens?» — spurgte hun
ængsteligt.
«Ja, det kan vel være det; det knager i alle Ender;
— men, naar vi falder af, Madam, skal De se, det straks
blir bedre. — Er der ellers noget?»
«Nei Tak!» — Hun stod lidt tvilraadig, om hun skulde
spørge ham, om ikke hendes Mand snart kom ned, og
Kokken forstod det; men hun lod det være og tilføiede
kun: «Tak, her behøves intet.»
Jens trykkede Døren, der gjerne vilde gaa op,
nøiagtig igjen efter sig, og stolprede med sine tunge Støvler
op ad Trappen.
Hun blev staaende i samme lyttende Stilling, men i
hendes Mine afspeilede der sig nu mere og mere et
Udtryk af Sjæleangst, og hun vred tilslut de sammenfoldede
Hænder inde i det mørke Køierum.
Hun forstod, at Salve ikke vilde komme ned, og en
instinktmæssig Angst sagde hende, at han nu krydsede
paa mørk Trods med hende og Barnet, — at dette var
hans Maade at svare hende paa.
«Men hvad har jeg da gjort ham?» — udbrød hun
med Heftighed, og derpaa begrov hun Ansigtet i
Køie-klæderne.
«Hvad har jeg gjort ham?» — gjentog det sig indeni
hende, indtil den Tanke, hun altid vilde holde borte,
dagede sig op for hende med fuld, tung Forvisning.
«Han tror mig ikke!» — hviskede hun fortvilet hen
for sig. «Han bærer dog Mistanke til mig!» — Og hun
lagde Hovedet med den smukke, høie Hals hen paa sin
Arm, saaledes som hendes eget Barn vilde have gjort,
naar det græd trøstesløst; men hun fik ikke græde.
«Hvad kan han tro? — hvad kan han da tænke?» —
steg det ængstelig op i hendes Sjæl, og det var næsten
med Forstenelse, at hun nu stod og saa ind i dette
Mulighedernes Land for alle hans Tvil. Hun saa ingen
Grænse, men kun et sort Dyb af Mistanker, og i det
holdt Salves Kjærlighed til hende paa at fortabes.
Hun hørte ikke længer Larmen og Knagningen, brød
sig ikke længer om Fartøiets tiltagende Slingring og
rystende Stød i Sjøerne. Medens hun ofte anstrengt maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
