Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165 Lodsen og lians Hustru
62
«Aarker han ikke at have Tiltro til os, skal vi to nok
lære ham det, — ikke sandt, Gjert?»
Hans syge Sind, forstod hun, vilde altid se det inderste
Hjerteblod i hendes Væsen, stadig se Bevis for hendes
ubetingede Kjærlighed, før det kunde tro. Og ban skulde
faa det!
Han skal ikke saameget som faa ane en Bebreidelse
for Briggen, — aldrig, i hvad der saa herefter kom paa
imellem dem, faa se en misfornøiet Mine fra hende.
Dette blev en fast besluttet Sag i hendes Sjæl; thi hun
sad nu med denne Nats Erfaring for, at hun havde
fundet Frelsensmidlet. Hun følte, at naar det gjaldt om at
bevare sig ham, havde hun Kraft til alt.
Ved Middagstid stod Salve og Nils Buvaagen et
Øieblik sammen ved Rælingen.
Skjønt Stormen var betydelig løiet af, var Veiret
fremdeles graat og disigt, og Sjøen svær.
To, tre Havmaager kredsede trist mellem dem og
Kysten, hvor de nu i en lang Linie saa Havet gaa gulagtig
kogende over Revlerne som en vældig Mur, der steg og
faldt, medens der stod mastehøie Sprøit fra enkelte
Stenrev udenfor.
Uagtet Vinden bar imod Land, hørte de dumpe
Tordenbrag derindefra og ligesom en Susing i Luften.
Det var ikke til at skjule for sig, at de i de næste tre,
fire Timer vilde se Afgjørelsen.
De stod begge tause, hver i sine Betragtninger.
«Jeg skal sige Dig, hvad jeg synes er det tyngste ved
dette,» — sagde Salve alvorligt. — «Det var, om Du eller
nogen anden idag skulde sætte Livet til for min Seilings
Skyld inat; — Briggen er min egen Sag.»
«Det gaar nok, skal De se, Kaptein!» — svarede Nils
fortrøstningsfuldt. — «Vi faar se til at hænge ved
Skuden, mens hun slænges over Revlerne, og saa blir det vel
en eller anden Raad derindenfor, kan jeg tænke!»
«Ja, Gud give det!» yttrede Salve og gik.
Men Nils blev endnu et Øieblik staaende. Der fortrak
sig noget i hans grove, brunskjæggede Ansigt. — Han
nærede lidet Haab og tænkte paa Kone og Børn
derhjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
