Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Lodsen og lians Hustru 62
«Løa af ved Pumpen!» — lød det. Det var igjen Nils’s
Tørn, og han gav sig ufortrødent til Arbeidet.
Salve led af Samvittighedsbid. Han saa spændt urolig
ud, og af hans Blik og Miner lyste mere og mere, at
nu skulde der kjæmpes; thi det uundgaaelige var nu
klart for alles Øine.
Gjennem Kikkerten saaes en Hob Folk oppe i det
klit-tede Land, hvis takkede Formationer fortonede sig
rød-blaat, violet henover.
Han stod nu i Ruffet hos sin Hustru og sit Barn. Der
havde han et Øieblik set paa hende og givet et
hjertetungt Suk Luft:
«Jeg skulde gladelig give Briggen og staa igjen med
to fattige Hænder for at kunne gjøre denne Nat om
igjen, Elisabeth!»
Og hun havde trykket hans Haand med et Udtryk af
frimodig Trøst, der svarede ham bedre end Ord.
Men han blev lige efter den af det praktiske optagne
Mand og viste hende en Maade, hvorpaa hun kunde
knytte Barnet til sit Bryst ved et Tørklæde. Han lagde
hende et Taug om Livet med en Sjømandsknude.
«Naar Du rykker i det saaledes, blir Du fri af det. Jeg
kan ikke staa hos Eder; — jeg maa gjøre min Pligt for
alles Liv, som er ombord, skjønner Du vel?»
«Gjør den, Salve!» — hviskede hun — «det vil vi
begge være bedst tilfredse med.»
«Og saa,» — endte han, idet han med skjult
Bevægelse strøg dem begge over Panden — «maa Du være
ved friskt Mod. Det gaar nok godt, skal Du se, og naar
det kniber, skal jeg være hos Eder.»
«Med Guds naadige Hjælp!» — svarede hun — «husk
paa det, Salve!»
Han gik derpaa raskt henover Dækket og raabte
Folkene agterud til Skibsraad. Fartøiet laa nu under den
Vandmasse, det havde trukket i sig, med den ene
Lønning nede i Sjøen.
«Hør, Gutter!» — sagde han, — «dette er, som hver af
Jer ser, en alvorlig Affære; men har vi Mod i Brystet,
saa tør det nok endnu hænde, at vi klarer det, ialfald
med Livet. Vi har ompas tre Timer til, saa er vi ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
