- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
180

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

Lodsen og lians Hustru 62

Fru Beck kom forbi et Stykke henne ved sin Mands
Arm og vendte en lang Stund Hovedet om. Udtrykket
hvilede saa sørgmodigt dvælende paa hende, næsten
som hun havde noget at sige eller betro hende, og de
hilstes uvilkaarligt.

Siden hengik et Par Aar uden at de saa noget til
hinanden; thi Elisabeth var i den Tid næsten aldrig i
Arendal.

XXVI.

Vi hensætter nu Læseren til hin Nat i Begyndelsen
af denne Fortælling, da Lodsen, drevet af sit vilde, mørke
Humør var gaat tilsjøs med sin Søn.

Elisabeth tilbragte den i en Sindsstemning, der var
mere end vanligt oprørt, — selv efter en slig Scene.

Da han havde forgrebet sig paa Sønnen, var der
blusset noget op i hende, som hun havde havt ondt for at
undertvinge, og hun følte med en vis Skræk, at det
havde været paa Nippet til et Udbrud, — at kun den
lange Vane i at underkaste sig havde gjort hende det
muligt ogsaa denne Gang at tie.

De saa tit gjentagne Undskyldningsgrunde for ham
vilde ikke stige frem.

Hun sad stille i Natten og saa udover de svundne Aar
og syntes fortvivlet, at hun vadede og arbeidede i noget
endeløst ufremkommeligt, at hendes Taalmodighed holdt
paa at gaa tilende.

Havde hun da ingen Ret? Eller skulde der paa denne
Maade ties, — til den ene af dem engang bragtes hen
paa Tromø Kirkegaard?

Disse Tanker var engang vakte og vilde ikke lade sig
drive tilbage igjen; de gik i hende ogsaa den følgende
Dag, og hun var ikke istand til at sidde roligt over noget
Arbeide. Hun var angst for, at Salve uformodet skulde
komme hjem igjen, for hvorledes hun da vilde modtage
ham; thi hun følte sig ude af Stand til at beherske sig.
Hendes egen Stue var med ét blevet hende trang og
kvalm som et mangeaarigt Fængsel, hvori hun havde
siddet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free