Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181 Lodsen og lians Hustru
62
Hun tog den lille Henrik paa Fanget for at berolige sig.
Om Aftenen overfaldtes hun af en heftig Graad; hun
syntes, alle de Tanker, hun havde havt, var saa syndige,
følte, hvor høit hun alligevel elskede Salve, og hulkede
i Hænderne.
Men det var alligevel bagefter, som noget var hændt;
— som hun ikke længer havde godt for at bære dette Liv.
En af de følgende Dage kom Naboen ind i Stuen med
Bud fra hendes Moster. Denne laa meget syg og ønskede,
at Elisabeth skulde se ind til hende, og hun tog straks
med sin Søn Henrik indover til Arendal, idet hun
nedlagde Besked derom til Salve, som hun ventede hjem.
Hun var næsten glad ved denne Gang at kunne være
borte ved hans Hjemkomst.
At gamle Mor Kirstine var bleven syg, var paa en
Maade en Begivenhed paa Stedet, thi som Sygepleierske
i en Aarrække eiede hun sit stille Forhold til mangen
Familie, — ogsaa den Beckske, Familiefædre erindrede
at have set hendes Ansigt over sig, da de som Barn laa
i Meslinger eller Feber, og hun var altid selvgivet
tilstede, naar der tilstødte nogen alvorligere Sygdom. Der
var en Trøst i det blotte Syn af denne stærke, rolige
Kvinde med den stille, erfarne Takt om den syge, den
utrættelige Evne til at vaage og de vel kjendte
Egenheder, hvori hun ikke taalte Modsigelse.
Lægen havde snart opdaget, at Forholdet stod saa, at
det var ham, som for sin Anseelses Skyld i Byen maatte
vinde hendes Tillid, ikke omvendt.
Den unge Fru Beck havde som andre stadig ladet
forhøre om, hvordan det stod til, og det forlød nu, at det
værste rimeligvis var overstaat.
Fru Beck kunde ikke modstaa denne gode Anledning
til at se Elisabeth, og begav sig en Formiddag derover.
Mor Kirstine var faldt i en rolig Søvn, og Elisabeth
sad ved sin Mosters Seng, da hun saa Fru Beck gjennem
Ruden. Hun forstod at denne vilde komme ind, og sad
med bankende Hjerte ventende paa, at der skulde tages
i Døren ude i den smale Forstugang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
