Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Lodsen og lians Hustru 62
Fru Beck maatte have «taat længe ude i Bislaget, thi
det varede en god Stund, før der rørtes ved Klinken. Da
gik hun sagte ud og aabnede den.
De stod Ansigt til Ansigt.
Elisabeths Øine var taarefyldte; men Fru Beck lod
ikke til at have saa godt for det. Hendes Blik havde
heller noget fornemt forlegent, og hun trykkede
Elisabeths Haand for ligesom ad denne Omvei at besvare det.
Og dog var der noget i hendes blege Ansigt, som sagde
den anden, at hun visselig ikke følte mindre ved
Gjensynet.
Elisabeth førte hende ind i Mor Kirstines lille
hyggelige Kjøkken, hvor der stod en Kasserolle med Suppe til
den syge paa Skorstenen svagt kogende over Ilden.
Hun bad hende sidde ned.
I Stilheden kunde de høre Uhret pikke inde i Stuen
ved Siden, hvor Mosteren sov.
Der blev en Pause, førend nogen af dem talte.
Endelig spurgte Fru Beck i en sagte Tone:
«Hvordan staar det til med Deres Moster, Elisabeth?»
— Det vilde under enhver Omstændighed været et
naturligt Spørgsmaal; men her føltes det kun som en
almindelig Indledning, — hun havde desuden samme Morgen
forhørt sig derom ved Bud.
«Tak, det synes at staa til Bedring,» svarede Elisabeth,
— «og nu sover hun. Det vil gjøre godt.»
«Det er længe siden, vi saas, — atten Aar!» sagde
Fru Beck, og hendes Øine hvilte paa Elisabeth, som om
hun ledte efter Mærker paa, hvorledes disse havde taget
paa hende; — «men De har været stærk, ser jeg,
stærkere end jeg.»
«Det var den Morgen, jeg reiste til Holland,» yttrede
Elisabeth under en vis bevæget Glæde ved at kunne
minde det op igjen.
«Jeg har tit tænkt paa den Time!» hviskede Fru Beck
næsten mere for sig selv end til hende, hun talte med,
og hendes Læber dirrede svagt.
Elisabeth læste et Udtryk af stum Sorg i hendes Ansigt.
Fru Beck havde tænkt at fortælle Elisabeth, at hun
kjendte Grunden til hendes Afreise. Hun kjæmpede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
