Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183 Lodsen og lians Hustru
62
sig selv, om hun skulde sige noget, men lod det dog
være.
«Ja den, som kunde set forud i Livet, Elisabeth!»
udbrød hun med et Suk og saa vemodigt paa hende, som
om hun mente at have givet Udtryk for en sørgelig
Følelse, der maatte være fælles for dem begge.
«Det var vist ikke godt, Fru Beck, — der falder mange
Ting af i Livet, som det vilde være mindre let at bære,
naar Modet først var slaat ned.»
«Ja, men man kunde da vogte sig!» — hviskede Fru
Beck med noget bittert, haardt i Stemmen.
Elisabeth følte sig ikke saa enig i dette, og der
opstod en Pause, hvorunder Fru Beck havde Følelsen af,
at Samtaletraaden var gaat itu. Hun ledte i sit stille
Sind efter, hvorledes hun igjen skulde begynde for at
faa anbragt det, hun vilde, og tog med pludselig Varme
hendes Haand.
«Er der noget, Deres Moster behøver, saa haaber jeg,
De véd, at hun blot har at vende sig til mig!» Hun vilde
helst have nævnt hende selv istedetfor Mosteren, men
følte, at der var noget i det Forhold, hvori de to stod,
der forbød det, — og Meningen laa forstaaelig nok under.
«End De selv, Elisabeth?» vedblev hun, idet hun saa
hende forskende ind i Øiet med et Udtryk af inderlig
Medfølelse. «De har det ikke godt, — De er jo desværre
ulykkelig gift!»
Ved de sidste Ord fløi der en Rødme op i Elisabeths
Ansigt, og hun trak uvilkaarlig Haanden til sig.
Hun saa paa Fru Beck med en saaret Stolthed, som
hun nødig vilde være ved.
«Nei, Fru Beck!» svarede hun — «det forholder sig
ikke saa. Jeg er» — hun vilde sagt lykkelig, men valgte
at sige — «ikke ulykkelig gift.» Hun følte, at
Udtalelsen lød svag og tilføiede:
«Jeg har aldrig elsket, vilde aldrig eiet nogen anden
end han, som nu er min Mand!»
«Det glæder mig usigeligt, Elisabeth. Jeg havde jo
hørt noget andet» — yttrede Fru Beck lidt forlegen, og
der opstod atter en Pause.
Hun forstod, at hun havde været saa uheldig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
