Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og haus Hustru
185
«Elisabeth!» yttrede hun — «jeg fandt denne i en af
min Mands Skuffer. Jeg vil sige Dig det, for at Du ikke
skal tro, det er det, som har voldt mig nogen Sorg.» Hun
tog op af Lommen en gammel, gul Papirlap og rakte
hende den.
Elisabeth sad siden længe med Bedrøvelse og tænkte
paa hende.
Nu forstod hun, hvorfor Fru Beck var saa bleg! Hun
havde ikke en Rynke i sit Ansigt; det saa saa fornemt
ud, men hvor koldt — og trangt det var blevet!
Stakkel, Stakkel, — hun havde det tungt! En skulde ikke
have let for i hende at kjende igjen Marie Forstberg.
— «Saa det er at være ulykkelig gift,» — sagde hun
sig selv; hun syntes, hun havde stirret ind i noget
forfærdeligt.
Medens hun sad ved Mosterens Seng, forfulgte dette
hende, og hun saa med dyb Medynk sin Venindes
Skikkelse for sig.
Efterat hendes Medfølelse endelig havde arbeidet sig
til et Slags Ro, begyndte et andet hidtil i hendes Sind
tilbagetrængt Punkt ved deres Samtale stærkt at
beskjæftige hende. Det var de Ord, hvoraf hun pludselig
havde følt sig saaret.
Saa, det er altsaa det, Verden siger om os» — tænkte
hun — «at vi er ulykkelig gifte!»
Hun havde Tid og Ensomhed nok til at gruble
derover, medens hun pleiede den syge og vaagede over
hende. Hun stirrede med et halvt forskrækket, prøvende
Øie paa sit eget Ægteskab og den tunge, stadige,
frugtesløse Kamp, hvorunder det var hengaat, og hvori der
ikke var vundet et Skridt frem, — altid gaat tilbage,
mere og mere.
Kunde hun sige, at der var Lykke i et sligt Liv?
Og var Salve da lykkelig? —
Hun saa ham for sig, som han var i sin første
Ungdom og slig, som han nu var blevet, — mørk, vild og
mistænksom i sit Hjem, hvorledes hun modtog ham med
skjult Frygt istedetfor Hustruens Glæde, hvorledes de
sidst havde skiltes — ja, hvad der var hændt sidst, og
hvad hun da havde følt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
