Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Lodsen og lians Hustru 62
Hendes Tanke dvælede længe og med Bitterhed
derved; — saa galt var det altsaa blevet mellem dem!
Hun begyndte med Angst at tænke: «Dette er kanske
det at være ulykkelig gift!» — det havde før ikke faldt
hende ind, at sligt kunde siges om hende; hun havde
jo faat den, hun af alle vilde have i den hele Verden.
Hun sad ud paa Morgensiden med Hænderne foldede
om Knæet og stirrede ud i Stuen. Natlampen lyste svagt
henne fra Glasset bag Sengen.
Fru Becks Ord, da hun stod saa bleg og sagde sin
Ulykke ud til hende, gik mere og mere igjen; de
gjentog sig tydelig, ordret, Gang efter Gang og vilde ikke
bort: «Jeg dør Dag for Dag. — Jeg véd bedst selv, hvad
der er igjen af mig —; det er lidet og mindre blir det!»
Og saa gik det med ét klart som et Lys op for hende:
«Det er jo netop slig baade Salve og jeg lever! —
Vi er begge stadig blevne mindre, — vi dør daglig ved
Siden af hinanden; det er det, man gjør i et ulykkeligt
Ægteskab!»
Hun sad en lang Stund bøiet, smertefuldt stirrende
ind i denne Tanke.
I al sin Opoffrelse, fordi hun troede, at han ikke taalte
at høre Sandheden, saa hun nu en eneste fortærende,
aarlang Løgn. Det var Mangel paa gjensidig tillidsfuld
Oprigtighed, — det, at de begge havde skyet Sandhedens
Grund, — der havde gjort deres Forhold sygt.
Da kastede hun med ét Hovedet op, og der lyste en
vild Energi i hendes Ansigt. Hun saa saa smuk, saa
ubetvingelig stærk ud.
«Men slig maa det ikke længere gaa! — Salve og jeg
skal ikke ødelægge Livet for hinanden!» udbrød hun og
reiste sig i Bevægelse.
«Hvad siger Du, Elisabeth!» — spurgte hendes Moster,
der vaagnede.
«Intet, kjære Moster!» svarede hun og bøiede sig over
hende med en Skaal Suppe, som havde staat over
Natlampen.
«Du ser saa — saa glad ud, Elisabeth.»
«Det er, fordi Du har sovet saa godt, Moster, og
drikker Du lidt, faar Du igjen sove, skal Du se.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>