Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195 Lodsen og lians Hustru
62
Salve, — at det bare er Dig, som er gal! — Ja, den, som
rigtig kunde tro det, at der ikke er noget iveien!
Jeg har saa let for det, bare jeg har faat være en
Stund hos hende,» — sukkede han igjen og derpaa med
et Glimt af Selvforagt:
«Jeg skulde igrunden være nedlagt her i Stuen som en
Ansjos, — jeg taaler ikke at tages ud af Dunken!
Hun lignede saa den forrige Elisabeth, som hun stod
der og sagde mig alt dette; — hendes lige gives der ikke
i Verden. Jeg har ikke set hende slig paa mange Aar!
Hun har sagt mig saa mangen Gang, at hun holder
af mig, altid har holdt af mig ligefra den Tid ude paa
Skjæret hos hendes Far; — og hun lyver ikke; det skal
jeg gladelig give mit Liv paa!
Sandelig, — jeg tror Dig, Elisabeth, naar Du staar slig
og siger det!» og han slog i Bordet, som om Scenen var
nærværende.
«Men, hvorfor skulde hun holde af mig? — Har hun
ikke havt Tanker paa noget meget mere end det, jeg
fattige Lods og min Hytte kunde give hende? Har hun
ikke altid havt Trang til noget stort?»
–Hans Udseende var i de Dage sjusket, halvt
forvildet. Naar han gik ud af sit Hus, var det snart, som
han ikke kunde have Ro borte fra det, og han skyndte
sig igjen ind.
Sindsbevægelserne havde taget paa ham, og han sad
nu, — Dagen, før han skulde reise — ensom i Stuen;
— den var saa trist og tom.
Henne i Vinduet ved Klaffebordet, hvor hun pleiede
at sidde og sy, stod den polerede Bøffelhov, som han
engang for Kuriositetens Skyld havde taget med fra
Montevideo og siden ladet gjøre til Systen for hende, og
ved Væggen under Skilderiet den i Ben fint udskaarne
Elefant, som han ogsaa havde fra den Tid, han fo’r i
Langfart.
Han stod en Stund og grublede og saa paa disse Ting,
og gik derpaa ind i Soveværelset; — der stod deres og
Posekigerens Seng.
Han saa hen paa den simple Kommode ved Væggen
med Skufferne. Paa den pleiede hun altid at sætte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
